Fri fragt på alle ordrer over 599 kr

0

Black Friday – legetøj i massevis

Black Friday stammer fra USA og er en fast årlig tradition, der altid ligger i november – fredag efter Thanksgiving. Idet Black Friday ligger så tæt på julen, udnytter rigtig mange mennesker dagen til at få startet på julegaveindkøb, og dagen har derfor i USA været den største og travleste shoppedag siden 2005. De vanvittigt mange og ikke mindst gode tilbud resulterer hvert år i uendeligt lange køer både rundt om butikkerne, men også på gader og stræder, hvor trafikken nærmest er ude af kontrol. Nogle år har det endda været så galt, at der flere steder i USA har været meldt om voldsomme slåskampe, fordi folk simpelthen er desperate efter at komme først til de gode tilbud.

I andre lande er man knap så drastiske, når det kommer til at handle på Black Friday. Selvom mange er villige til at stå længe i kø for at få lige præcis den ting, man har udset sig, så er det sjældent på niveau med amerikanernes intensive jagt.

Der har igennem årene været flere forskellige bud på, hvorfor dagen er kommet til at hedde Black Friday. Et godt bud er, at det amerikanske politi oplever kaostilstande på vejene, i butikkerne, ja nærmest over alt, og at de derfor hvert år er nødt til at gribe ind for at undgå et mindre udbrud af borgerkrig. Derfor siges det, at det netop er det amerikanske politi, der i sin tid har opfundet navnet.

Black Friday – et verdenshit

I dag forbinder nogle begrebet Black Friday med at være et synonym for den store indtjening, butikkerne gør på dagen. Men måske er det i virkeligheden op til hver enkelt at afgøre, hvordan ordet skal tolkes. Uanset hvad, så er Black Friday en yderst oplagt mulighed for butikker og webshops til at få skudt gang i julehandlen. De fleste både fysiske og online-butikker deltager på dagen. Nogle med større, flere og bedre tilbud end andre, men uanset hvad, så konkurrerer de alle om din opmærksomhed og din pengepung. På en dag som denne er det muligt at gå på Black Friday jagt i både tøj- og skobutikker, men også i supermarkeder, elektronik- og boligbutikker.

I andre lande end USA er fænomenet Black Friday en forholdsvis ny tradition, der først rigtigt slog igennem omkring 2013. Dog blev dagen hurtigt en stor ting rundt omkring, og eftersom gode tilbud altid er populære, så er Black Friday blevet en af de største handelsdage verden over – og hermed er det vist afgjort, at det ikke kun er amerikanerne, der har taget traditionen til sig. Black Friday er i sandhed en festdag for shoppeglade mennesker, store som små. Uanset om du først nu har stiftet bekendtskab med fænomenet, eller om du allerede er garvet Black Friday-fan, så vil vi hos BR rigtig gerne invitere dig indenfor i vores verden af gode tilbud og rabatter.

Sådan forbereder du dig på Black Friday

Er du en af dem, der har tænkt sig at jagte nogle af de mange tilbud, så er det altså en god ide at være lidt forberedt, og det er uanset, om du har tænkt dig at shoppe på nettet eller i de fysiske butikker. Gør du dig nogle bestemte forberedelser, så er der større chance for, at du får fat i netop de ting, du gerne vil have, før de er blevet revet væk af andre tilbudssultne danskere.

En af de ting, du kan gøre, er på forhånd at beslutte, hvilke produkter du går efter. Der er som regel ikke tid til at gå at kigge og hyggeshoppe, for så forsvinder de gode tilbud lige for næsen af dig. Ved du derimod, hvad du går efter, kan du hurtigere finde frem til det og sikre, at det bliver dit. Træf samtidig hurtige beslutninger, når du finder det, du gerne vil have. Ofte er der helt utrolige tilbud på bestemte produktgrupper, og folk står derfor gerne i kø i flere timer for at få fingre i disse. Sæt derfor god tid af, hvis du er ude efter meget populære varer.

Mange butikker har ”kun” omkring 25 % rabat på mange varer, hvilket de også har på andre tidspunkter af året. Overvej derfor, hvorvidt tilbuddene er ”besværet” værd på selveste Black Friday, eller om du kan vente til næste gang, der er udsalg. Til sidst er det en god ide at overveje, om det er nemmest for dig at shoppe online eller i de fysiske butikker. Der er mange fordele ved at shoppe online. Her kan du i ro og mag sidde bag skærmen og udvælge dig de ting, du skal bruge. Dog skal du huske, at der er rigtig mange andre, der gør det samme, og der kan derfor være pres på hjemmesiderne, så det gælder altså stadig om at træffe hurtige beslutninger og ikke bruge for meget tid på overvejelser.

Find den perfekte adventsgave til dit barn

Hos BR glæder vi os til at åbne dørene op for Black Friday. Som forælder er det selvfølgelig en oplagt mulighed for at finde børnenes adventsgaver, og med de mange gode tilbud får du råd til at forkæle dem lidt ekstra. Hvis dit barn er fan af kreativt legetøj, så finder du hos os et stort udvalg af netop dette. Vi har massevis af legetøj til at stimulere dit barn – endda i et hav af forskellige farver, materialer og former. Så er dit barn en kreativ sjæl, så er der altså hos BR mulighed for at tilføje noget nyt, stimulerende legetøj til samlingen.

Er der en lille ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt gemt i maven på dit barn, så er du kommet til det helt rigtige sted. Hos BR finder du nemlig præcis de produkter, som dine kreative børn leder efter. Byggesæt i forskellige former og materialer er oplagte emner til Black Friday-kurven. Det samme er modellervoks i alle farver og afskygninger. Hér er det kun fantasien, der sætter grænserne for dit barns leg. Drager, sandslotte, søde kaniner og lækre kager er blot nogle af de mange, sjove ting, dit barn kan kaste sig over. Og bare vent og se – du skal nok få lyst til at lege med!

Er dit barn til gengæld vild med dyr, så kig forbi vores udvalg af bamser og tøjdyr. De godhjertede plysdyr elsker at være med i alle tænkelige lege, og det vil dit barn med garanti også elske, når han eller hun kommer hjem fra skole. Bamser, hånddukker, fantasidyr og tegnefilmsfigurer er blot nogle af de ting, du finder hos BR. Derudover er der mange andre ting, som vil være oplagte at gå efter på Black Friday. Du finder et univers af legetøj til den kreative leg, den udendørs leg, den interaktive leg, til ren og skær underholdning samt mange andre ting, der med garanti vil holde dit barn beskæftiget i mange timer uanset alder og køn.

Black Friday hos BR

Gør klar til det store Black Friday ræs hos BR. Det kommer til at bugne med super gode tilbud, og så gælder det altså bare om at slå til. Vil du gerne have julegaverne overstået i god tid, så er det en oplagt mulighed at få strøget mange af dem fra listen på Black Friday. Hos BR har vi alt, hvad dit barn kunne drømme om af søde bamser, sjove spil og sejt legetøj generelt – og nu kan du altså være heldig at finde rigtig meget af det til meget små penge. Øverst her på siden finder du kategorier, mærker og inspiration, som gør det muligt for dig at blive klogere på, hvad du skal købe, hvis du er i tvivl. Fastelavn ligger ikke langt væk, så måske det var en god ide at kigge lidt på udklædning og tilbehør. Dit barn har sikkert allerede en ide om, hvad han eller hun vil klædes ud som, så det er aldrig for tidligt at begynde planlægningen. Og så er det også altid sjovt at lege udklædningsfest derhjemme, så kostumer og udstyr er altid en god ting at have liggende.

Black Friday er lige rundt om hjørnet, så forbered dig godt og væbn dig med tålmodighed, når du begiver dig ud i tilbudsræset. Få styr på julegaver, adventsgaver og kalendergaver i god tid, og brug december måned på hygge og julebag med familien i stedet for. Hvis du vil have et lille overblik over de kommende Black Fridays, så får du datoerne her:

2017 – fredag d. 24. november 2017
2018 – fredag d. 23. november 2018
2019 – fredag d. 29. november 2019

Velkommen til Black Friday hos BR!

Vi bruger cookies Accepter Læs mere