Lav din egen blæksprutte af karton
Lav en sjov blæksprutte af karton på kun 10 minutter! En hyggelig DIY-aktivitet, som børn kan lave selv eller sammen med en voksen.
Det skal du bruge
- Karton (A5 eller større)
- Saks
- Limstift eller limpistol
- Sort tusch
- Tuscher i forskellige farver (valgfrit)
- Lineal (Valgfrit)
Sådan gør du
Brug en lineal til at tegne en vandret streg lidt over midten af kartonet. Linjen markerer overgangen mellem blækspruttens krop og arme.
Tegn lodrette streger fra den vandrette linje og ned til bunden af kartonet. Sørg for, at der er nogenlunde samme afstand mellem stregerne. Det bliver blækspruttens arme.
Klip den yderste strimmel/arm helt af
Klip langs de resterende lodrette linjer, så du får løse strimler fra den vandrette linje og ned.
Tegn små cirkler på strimlerne. De skal forestille blækspruttens sugekopper.
Vend papiret om og påfør lim.
Bøj kartonet rundt til en cylinder, og lim enderne sammen.
Rul hver strimmel rundt om en tusch eller blyant for at give armene et flot krøl.
Tegn øjne, mund og andresjove detaljer. Du kan også dekorere blæksprutten med farver og mønstre.
Nu er din blæksprutte klar til leg eller til at pynte på skrivebordet.
Tip: Lav flere blæksprutter i forskellige farver, og skab dit eget undervandsunivers!
