365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Lær at tegne for børn

Kom godt i gang med at lære dit barn at tegne

“Punktum, punktum, komma, streg – sådan tegnes Nikolaj!” En klassisk remse, som generation efter generation har sat børn i gang med at tegne en hel simpel tændstikmand.

At tegne er en højtelsket aktivitet hos både børn og voksne. Her er der plads til at fordybe sig og udvikle de kreative evner, og så er der intet bedre end at se sit barns stolte ansigt, når den næste farverige kreation er færdiggjort.  

Men der er mange måder at tegne på, og det er heldigvis helt op til dit barn, hvordan det skal gøres! Her på siden har vi dog samlet vores bud på gode tegneidéer samt en oversigt over alt det grej, som I kan få brug for undervejs.  

 

Gode tegneidéer til børn 

Børn er forskellige. Det betyder også, at du kan have et barn, som lynhurtigt fanger, hvordan man tegner, lige så vel som du kan have et barn, der har brug for et ekstra skub til at komme i gang. Derfor har vi samlet forskellige tegneidéer, der kan hjælpe jer med at komme godt i gang med at tegne. 

 

Kom godt i gang 

  • De fleste børn starter med at farvelægge i malebøger, hvor motiverne i forvejen er tegnet for dem. Det kan sætte gang i interessen for dit barn.  

  • Start med de klassiske former som firkant, trekant og cirkel. De former kan nemlig bruges til en masse andre figurer, og derfor er det et godt udgangspunkt.  

  • Vælg motiver, som kan holdes helt simple! Det kan være en sol, en blomst eller en bil, som de fleste børn kan forholde sig til.  

  • Med tiden kan du udfordre dit barn lidt mere – fx ved at tegne dyr. Hvis du vil hjælpe dit barn på vej, kan du selv tegne tegningen først og lade dit barn tegne efter.  

 

TIP! Slut altid tegningerne af med en farvelægning, hvis dit barn også nyder at sætte lidt kulør på motiverne.  

 

Få styr på tegnegrejet til dit barn 

Helt lavpraktisk behøver du ikke mere end papir eller blyant for at tegne de smukkeste tegninger. Men hvis vi skal have disciplinen ned i børnehøjde, så er det vigtigt ikke at spare på grejet – det vigtigste er nemlig, at det er sjovt!  

  • Hvad skal I tegne med? Med det rigtige tegne- og malergrej fremtryller børn i alle aldre de fineste motiver. Vælg mellem tusser, farveblyanter eller almindelige blyanter, og kombinér brugen af dem præcis, som I vil.  
  • Tilbehør, når I tegner. Hvis I fortsat vil udvikle på tegningerne, så kan I supplere med linealer, passere eller andet grej, som gør tegningen endnu mere præcis.  

Vil du fremtrylle smukke værker?

På BR.dk har vi et stort udvalg af tegne- og malergrej, så du kan fremtrylle flotte tegninger, der kan hænge på køleskabet eller sættes i en ramme. Vores udvalg af materialer hjælper dig med at skabe flotte tegninger og motiver, så du kan slippe din kreativitet løs og blive den nye Picasso!

Alt hvad du skal bruge til tegneprojektet 

At tegne er den perfekte beskæftigelse – både når dit barn skal fordybe sig alene, men også når I vil lave en hyggelig aktivitet sammen som familie eller med legekammerater. Ud over hyggen kan tegneprojekter også være med til at styrke dit barns finmotorik og tålmodighed. På BR.dk supplerer vi med skriveredskaber til ethvert tegneniveau, og så er der intet andet tilbage at gøre end at slippe kreativiteten løs.