365 dages bytteservice - i butikkerne og på BR.dk
Ønskeliste
Din kurv

LEGO® Creator Expert

Interessen for LEGO® behøver ikke at stoppe, blot fordi du ikke er barn længere. Det er svært at fornægte den særlige følelse, når du bygger en figur op fra bunden, og med LEGO® Creator Expert får du byggesæt, som passer til den voksne LEGO® entusiast.

Byg ikoniske bygninger og retrobiler

Forsvind ind i din helt egen verden af fordybelse og koncentration med en af de magiske forlystelser, ikoniske vartegn, klassiske fartøjer og detaljerede modulbygninger, som gemmer på en bred vifte af historier.

Med LEGO® Creator Expert får du avancerede, autentiske modeller af alt lige fra fodboldstadions til gamle biler. Fælles for dem alle er, at du får den ultimative byggeoplevelse og en flot dekoration efterfølgende. Der er altså et væld af muligheder med de forskellige byggesæt fra LEGO® Creator Expert, og vi er helt sikre på, at vi har en figur, som falder i din smag.

Avancerede byggesæt til LEGO® byggeren

Når du bliver teenager, gider du nok ikke længere at bygge med LEGO® klodser for at lege med det. Dermed forsvinder interessen sandsynligvis også for de motiver, som børnene nyder at lege med. Med LEGO® Creator Expert får du fantastiske detaljer, unikke elementer og sjove overraskelser, som kan fremvises på kontoret eller i hjemmet.

Find byggesæt, som pirrer fantasien og vækker følelser af nostalgi, romantik og eventyr - ofte med et strejf af humor. Der er samtidig rig mulighed for at slå kreativiteten løs og kombinere de færdige kreationer med hinanden eller andet LEGO®.

Den ultimative byggeoplevelse

Er du på jagt efter den ultimative byggeudfordring? Med LEGO® Creator Expert serien får du med garanti din sag for med de mange små genstande, der skal placeres. Det kan give sved på panden undervejs, men samtidig føles det en smule vemodigt, når byggerejsen er slut, og momentet står færdigt på hylden. Men så er det godt, at der altid er et nyt byggeprojekt klar hos BR.

Mangler du et nyt byggeprojekt? Gå på opdagelse i vores udvalg af LEGO® Creator Expert, og find den bygning, bil, forlystelse eller noget helt andet, som du har lyst til at give dig i kast med.