Halloween kostume idéer til børn
Hvad skal dit barn være til halloween? Et uhyggeligt skelet, en mystisk vampyr, en sjov klovn eller en sød heks? Der er masser af muligheder, uanset om dit barn elsker at give andre et lille gys eller helst vil have et hyggeligt halloween kostume.
Hos BR hjælper vi dig med at finde halloween kostumer til børn i alle aldre – fra de mindste, der skal klædes ud for første gang, til større børn, der gerne vil være rigtig uhyggelige.
Hvad er de mest populære halloween kostumer til børn i 2026?
Mangler du idéer til årets halloween udklædning? Så lad dig inspirere af nogle af årets mest populære halloween kostumer til børn. Hos BR er vampyrer, klovne, skeletter og hekse blandt favoritterne i 2026. Her har vi samlet fem af årets bedst sælgende halloween kostumer, som kan give inspiration til både sjov og uhyggelig udklædning.
Det bedste halloween kostume er dog altid det, som dit barn selv har lyst til at have på. Herunder finder du flere idéer til halloween udklædning til forskellige aldersgrupper.
Halloween kostume idéer til babyer og børn på 0-2 år
Til de allermindste bør halloween først og fremmest være en hyggelig oplevelse. Et halloween kostume til en baby eller tumling behøver derfor ikke være hverken skrækindjagende eller fyldt med falsk blod.
Søde græskar, små hekse, venlige spøgelser og bløde dyrekostumer er oplagte idéer til halloween udklædning for børn på 0-2 år. Vælg gerne et blødt og behageligt kostume, der er nemt at bevæge sig i, og som ikke generer barnet, når det sidder, kravler eller leger. Det kan med fordel være en heldragt, som giver barnet fuld bevægelsesfrihed.
Psst… Hvad hvis barnet ikke vil klædes ud? Hvis dit barn ikke vil klædes ud, er det helt okay! En fin bluse med spøgelses- eller græskarmotiv, en tryllestav i hånden eller lidt knurhår malet på kinderne kan sagtens være nok. Det vigtigste er, at barnet har det rart.
Til de helt små børn bør I undgå løse små dele, lange snore og tilbehør, der kan komme i vejen. Til babyer er det især vigtigt at vælge tøj, der passer til barnets alder og bevægelser.
Halloween kostume idéer til børn på 2-4 år
I 2-4-årsalderen begynder mange børn at synes, at udklædning er rigtig sjovt. De elsker måske at lege hekse, spøgelser eller små monstre, men de kan også hurtigt blive forskrækkede over meget uhyggelige masker.
Gode halloween kostumer til børn på 2-4 år er eksempelvis en lille heks, et venligt spøgelse, et græskar eller et sødt skelet. Et farverigt heksekostume kan være et godt valg til barnet, der elsker magi, mens et enkelt skeletkostume passer til barnet, der gerne vil være lidt uhyggeligt.
Vælg gerne et kostume, der er nemt at tage af og på, og lad barnet være med til at bestemme. Nogle børn elsker fuld udklædning fra top til tå, mens andre foretrækker helt simpelt halloween kostumetilbehør i form af en sjov hat, en stor heksenæse eller en trefork.
Halloween kostume idéer til børn på 4-6 år
Hvad skal en 4-, 5- eller 6-årig være til halloween? I denne alder har mange børn klare holdninger til deres udklædning og vil gerne vælge et kostume, der både er sjovt og måske også lidt uhyggeligt.
Vampyrer, hekse, skeletter og zombier er gode halloweenidéer til børn på 4-6 år. Et zombiekostume er oplagt til barnet, der gerne vil ligne noget fra en uhyggelig historie, mens en lyserød heks passer godt til barnet, der elsker trylleri og farver.
Vil barnet være ekstra uhyggeligt? Så kan I tilføje lidt halloween ansigtsmaling, der er beregnet til børn. Hvis barnet ikke bryder sig om uhygge, kan I i stedet vælge en sød heks eller en sjov klovn.
Lad gerne barnet vælge mellem flere forskellige muligheder. Når barnet er med på råd, bliver det nemmere at finde et halloween kostume, som barnet rent faktisk har lyst til at have på hele aftenen.
Halloween kostume idéer til børn på 6-8 år
Når børn bliver 6-8 år, må halloween for mange gerne være lidt mere uhyggelig. Her er der ofte stor interesse for skræmmende figurer, dramatiske kostumer og sjove detaljer.
Et manden-med-leen-kostume, djævleudklædning, et klovnekostume eller et blodigt vampyrkostume er oplagte idéer. Vampyren er perfekt til barnet, der gerne vil have et mørkt og mystisk look, mens manden med leen og djævlekostumerne passer perfekt til en aften fyldt med gys og gru. En klovn kan både være sjov og skræmmende, og barnet kan selv være med til at bestemme, hvilket udtryk kostumet skal have.
Skal barnet ud at samle halloween-slik, er det en god idé at vælge et kostume, som er behageligt at gå rundt i, og som giver plads til overtøj, hvis det bliver koldt.
Halloween kostume idéer til børn på 8-10 år
For børn på 8-10 år må der gerne skrues helt op for uhyggen. Her har barnet nået en alder, hvor de fleste godt kan se det sjove i uhyggelige kostumer. Derfor vil mange børn på 8-10 år gerne være rigtig skræmmende, mens andre foretrækker en mere humoristisk udklædning.
Her er uhyggelige klovne, hjernespisende zombier, manden med leen og skrækindjagende djævlekostumer populære. Et klovnekostume kan gøres enten sjovt eller skræmmende, mens zombier og djævle i den grad vil sprede uhygge i nabolaget.
I denne alder er en uhyggelig halloweenmaske også et populært valg. Masken kan både udgøre kostumet i sig selv eller være prikken over i’et på den samlede udklædning.
Hvilken størrelse halloween kostume skal du vælge?
Når du køber et halloween kostume til børn, er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse. Mange kostumer angives i centimeter, eksempelvis størrelse 104, 116, 128 eller 140, som typisk tager udgangspunkt i barnets højde.
Mål gerne barnets højde og vælg den størrelse, der passer til dit barn. Er dit barn imellem størrelser, kan du med fordel vælge den største størrelse, så udklædningen ikke bliver for stram. Så kan der også være plads til en ekstra trøje under kostumet på den kølige oktoberaften.
Sikker halloween udklædning til børn
Et godt halloween kostume skal ikke bare se sjovt eller uhyggeligt ud. Det skal også være sikkert og behageligt for barnet at have på.
Vælg et kostume, der passer til barnets størrelse og alder. Undgå tilbehør, som begrænser udsynet for meget, og vær opmærksom på lange kapper eller kjoler, som barnet kan snuble i. Til de mindste bør du være særligt opmærksom på små, løse dele og snore.
Brug kun ansigtsmaling, der er egnet til børn, og følg produktets anvisninger. Skal I ud i mørket, er reflekser eller små lygter også en god idé, så barnet er lettere at få øje på.
Find halloween kostumer til børn hos BR
Uanset om dit barn drømmer om at være en uhyggelig vampyr, et dansende skelet, en sjov klovn eller en magisk heks, er der masser af idéer til halloween udklædning på BR.dk.
Tag udgangspunkt i barnets alder, interesser og lyst til uhygge, og vælg et kostume, der både er sjovt og behageligt at have på. For nogle børn er halloween en god anledning til at skeje helt ud med et uhyggelige kostume og blodigt tilbehør, mens andre børn vil få mere glæde af en lille heksehat eller sjov paryk. Tag dit barn under armen og find frem til årets halloweenkostume på BR.dk eller i en af vores mange butikker.
Mangler du inspiration til halloween?
Halloween guides