365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Sådan vælger du en dukke til børn

Få inspiration til, hvordan du vælger den perfekte dukke til børn

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til dukke til børn

 

At lege med dukker har altid været populært. Måske har du endda som forælder selv haft en dukke, da du var lille? Dukker holder aldrig op med at være interessante og sjove for børn at lege med. Derfor kan vi godt forstå, hvis du er på jagt efter en dukke til dit barn.

Det kan dog være svært at finde en dukke, der passer til dit barns alder. Du skal f.eks. være opmærksom på, at dukken og dukketilbehøret ikke har små dimser, der kan falde af og være til fare for barnet. Derfor hjælper vi dig i denne guide med at vælge den perfekte dukke til børn.

Hvorfor skal du vælge en dukke til børn?

Ifølge netsundhedsplejersken.dk kan leg med dukker hjælpe børn med at udvikle og træne deres sociale færdigheder. Dukker er bl.a. en super måde for børn at lære at vise omsorg for andre på, når dukken f.eks. skal puttes eller have mad.

Derudover kan dukkeleg også være en god måde at forberede dit barn til en søskende på. Barnet kan lære, hvordan en lillesøster eller -bror skal passes, før den lille ny kommer til verden. En dukke kan altså forberede barnet på et ekstra familiemedlem.

En dukke er dog også bare et fantastisk og inspirerende stykke legetøj til dit barn. Der gemmer sig timevis af leg og sjov i at passe den lille dukke, der både skal puttes, mades og have skiftet ble. Der er altså rig mulighed for, at dit barn kan bruge sin fantasi.

 

 

Dukke til 1 årig

Hvis du leder efter en dukke til en 1 årig, kan du vælge en større og simpel dukke. Du kan med fordel vælge en blød dukke, der er nem for barnet at have med på udflugter eller som kan være puttemakker, når det er tid til en lur. Det kan f.eks. være en blød dukke fra Rubens Barn.

En blød dukke er heller ikke lige så tung som en almindelig dukke, så det er nemmere for barnet at løfte den. I denne alder kan barnet pludre og kramme med dukken eller måske kysse den godnat, som mor og far plejer at gøre, når barnet skal sove.

Det er vigtigt, at dukken ikke indeholder komponenter, der kan falde af eller være til fare for barnet, hvis tingene puttes i munden. Derfor er det en god idé at vælge en dukke, der ikke har en masse småt ekstra tilbehør eller knapper på tøjet, der kan falde af.

 

Dukke til 2 årig

Som 2 årig kan barnet begynde at interessere sig mere for sin hverdag, hvilket kan afspejle sig i dukkelegen. Barnet begynder måske at ville give dukken et bad eller putte dukken til en lur. Her kan barnet altså bruge sin dagligdag som inspiration til dukkelegen.

En dukke til en 2 årig kan f.eks. være en dukke fra Mami baby. Mami baby laver bl.a. interaktive dukker, der kan gøre legen mere realistisk for dit barn. Dukkerne kan f.eks. græde, lave babylyde og grine. Der findes masser af dukketilbehør fra Mami baby, der passer til dukkerne.

Dukke til 3 årig

Som 3 årig kan dit barn begynde at lege med de lidt mere avancerede og interaktive dukker, der bl.a. kan drikke, tisse og få skiftet ble. Her kan dit barn leve sig endnu mere ind i legen, da dukken har brug for en masse omsorg og pleje.

En dukke til en 3 årig kan f.eks. være en Baby Born. Baby Born laver interaktive dukker med forskellige funktioner. Nogle af dukkerne kan f.eks. græde tårer og bruge en sut, og dit barn kan skifte ble og tøj på dem.

De mange interaktive funktioner kan give dit barn inspiration til dukkelegen. Samtidig kan det hjælpe dit barn med at forstå, hvordan en baby skal passes og have omsorg. Dette kan vække en naturlig interesse for en søskende eller forberede barnet på, at en lille ny er på vej.

 

Dukke til ældre børn

Dukker passer til børn i alle aldre. Derfor kan du også få dukker, der ikke er babyer, men i stedet er børn. Derudover findes der også små dukker som f.eks. Barbie-dukker, der kan være interessante for dit barn.

Den perfekte dukke til børn, der er ældre, afhænger helt af barnets interesser. Hvis barnet interesserer sig for babydukker, er de selvfølgelig et oplagt valg. Hvis barnet i stedet er interesseret i større dukker, der kan stå selv, så kan de være et perfekt valg til dit barn.

Med dukker fra Our Generation kan dit barn vælge den helt rigtige påklædning til dukken og skabe forskellige yndlingslooks. Dukkerne ser forskellige ud og kommer i flere temaer, så der er noget for enhver smag.

 

Find en dukke til børn i alle aldre på BR.dk

Du kan altså finde en dukke til børn i alle aldre. Husk bare at bruge den sunde fornuft, når du skal vælge en dukke, der passer til dit barn og dets alder. Der er masser af muligheder for at finde fine og sjove dukker til dit barn på BR.dk.

Tjek vores store udvalg af større og mindre dukker fra Baby Born, Our Generation, Barbie og mange andre populære brands på BR.dk. Udforsk også vores sortiment af dukketilbehør, så dit barn kan få den bedste legeoplevelse med dukkerne.

Populære mærker