365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hvilken pool skal jeg vælge til haven?

Få hjælp til at vælge den bedste pool til haven

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om pool til haven

 

Der er ingen tvivl om, at du får titlen som årets bedste mor eller far, hvis du disker op med en pool eller et badebassin til haven. Haven får helt nye muligheder - børnene kan plaske rundt i poolen eller bassinet med alverdens vandlegetøj, og forældrene kan få en kold dukkert, når varmen stiger dem til hovedet.

Med en dejlig pool til haven er der lagt op til mange timers sommersjov for hele familien! I denne guide hjælper vi dig med at finde den bedste pool til haven, så I kan køle jer ned på de varme sommerdage.

Før I begiver jer ud i at sætte jeres nye badebassin op og bade løs, anbefaler vi, at I læser Rådet for Større Bade- og Vandsikkerheds anbefalinger og de 8 baderåd, når familien skal bade - uanset om det er på stranden eller hjemme i haven.

Hvilken pool skal man vælge?

Skal du have pool eller badebassin i haven? Og er det en pool til børn? Så har du måske opdaget nu, at det kan være lidt af en udfordring at finde rundt i det store udvalg.

For hvordan vælger man den rette pool? Og hvad skal du være opmærksom på, inden den nye pool bliver fast inventar i din have? Nedenfor giver dig nogle gode overvejelser, du kan gøre dig, når du skal vælge pool:

  1. Hvor stor en pool har du plads til i haven?
  2. Hvor mange personer, skal der være plads til i poolen?
  3. Hvor dybt må bassinet være i forhold til dine børn?
  4. Hvor længe ønsker du at få glæde af poolen?
  5. Hvad er dit budget?

Størrelse og form på pool til haven

Der er mange faktorer, der spiller ind, når du skal vælge det rette badebassin eller den rette pool til haven. Du kan bl.a. overveje, om du har brug for et badebassin eller en pool:

  • Hvis børnene er helt små, og formålet er, at de kan plaske i vandet, så kan du sagtens nøjes med et badebassin.
  • Hvis I til gengæld er en stor familie, som alle skal have glæde af muligheden for at bade i haven sammen, så er en pool måske det helt rigtige for jer.

 

Størrelse

Når du skal vælge den rette størrelse, skal du tænke over, hvor mange personer poolen skal have plads til. Det er ikke sjovt, hvis I er nødt til at dele jer op i hold, for at I alle kan få lov til at bade. Hele familien skal da lege vandlege sammen, og børnene skal kunne plaske rundt med deres venner!

Det er også en god idé at tage udgangspunkt i det mindste familiemedlem, når I vælger badebassin. Barnets højde vil nemlig afgøre, hvor dybt et bassin I kan vælge. Husk på, at børn vokser hurtigt, hvilket også har en betydning for størrelsen.

 

Form

Sørg også for at tænke over størrelsen på haven. Skal I også lige have plads til trampolinen og de store fodboldmål? På BR.dk finder du både runde pools, firkantede pools og badebassiner i alverdens størrelser, så du kan finde netop den form og størrelse, der passer til jeres have.

Du finder også badebassiner med skygge, hvor dit barn kan være i skyggen, mens I bader. Er dit barn mere til rutsjebaner og figurer, finder du også et væld af badebassiner i forskellige farver med masser af sjove figurer.

Rengøring og vedligeholdelse af din pool

Det er vigtigt, at du husker at rengøre og vedligeholde din pool, så den altid er lækker og ren at flyde rundt i. Det er nemlig ikke lækkert at plaske i vand, der er beskidt. I denne guide hjælper vi dig med, hvordan du kan rengøre og vedligeholde din pool.

Hvor skal badebassinet eller poolen stå?

Det er vigtigt at finde den helt rette placering til din pool eller dit badebassin. Det har nemlig stor betydning for, at du får mest muligt ud af din pool og kan nyde den i sommervarmen.

På BR.dk har vi samlet fire punkter, du bør overveje, når du skal placere din pool. De gælder også for badebassiner, men de er lidt nemmere at flytte rundt på løbende, så det er ikke helt så afgørende til en start:

  1. Sørg for en placering, hvor underlaget er jævnt, så du får et stabilt underlag, hvor vandet kan ligge plant i bassinet.
  2. Fjern alle sten, grene og skarpe genstande under og rundt om poolen. Overvej at placere den ovenpå et pool-underlag eller en presenning. Et underlag kan virke beskyttende og samtidig isolerende, så jorden i mindre grad nedkøler vandet. 
  3. Det er en god idé at placere badebassinet væk fra træer og buske, så du undgår at bruge for megen tid på rengøring af blade og snavs.
  4. Sørg for, at der er plads hele vejen rundt om bassinet, så det er nemt for alle at komme i.
  5. Gør dig overvejelser om vinden og sollyset: Det er rart, hvis der er læ, og hvis vandet kan blive opvarmet en smule af solen. 

Når poolen er placeret helt perfekt, så mangler du kun at fylde den med vand! Har du nogle små utålmodige vandhunde, så husk lige, at det kan tage flere timer at fylde bassinet, hvis det er stort..

 

 

Pool i haven med god holdbarhed

Vores badebassiner og pools kan fås i mange forskellige størrelser, designs og prisklasser. Som oftest går pris og kvalitet hånd i hånd. Hvis du blot skal have glæde af poolen eller badebassinet i denne sæson, kan du sagtens gå på kompromis med prisen.

Men en pool eller et badebassin skaber jo glæde år efter år, og derfor kan det også godt betale sig at investere i en pool i høj kvalitet, som sagtens kan holde i flere sæsoner. Så slipper du for at skulle købe nyt bassin hvert år.

 

Find den bedste pool til haven på BR.dk

På BR.dk kan du finde den helt rette pool til haven! Udforsk vores store udvalg af pools, og sæt gang i vandlegen med produkter fra vores store sortiment, så I kan blive klar til sommervarmen.

Vandlegetøj er perfekt til brug i poolen og badebassinet, og I kan helt sikkert finde noget, der passer til jeres vandleg. Vi håber, at I får masser af sommersjov og pool-plask for hele familien - rigtig god fornøjelse!

Populære mærker