365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 599,-
  1. produkter
  2. kategorier
  3. mere end 14.000 varer
Ønskeliste
Din kurv

Mikado regler

Lær at spille Mikado - for hele familien

FAQ om Mikado

 

Mikado regler –  ro på hænderne og smil på læben

Der er noget særligt hyggeligt over Mikado. Det er et spil, der gennem generationer har samlet familien om bordet – og som både børn og voksne kan spille sammen på lige fod. For reglerne er simple og til at forstå for alle, men det kræver både koncentration, præcision og rolige hænder at vinde. Det gør Mikado til en oplagt aktivitet, når det er tid til fokus og fordybelse – men stadig med plads til grin og gode stunder.

"Kan alle være med?" Stort set, men Mikado er mest oplagt for børn fra cirka 5 år og op. Spillet kræver hverken bræt, terninger eller batterier. Kun et sæt Mikado-pinde – og en portion tålmodighed!

 

Sådan spiller I Mikado

Kom i gang:

  • Hold alle pindene lodret samlet i én hånd.
  • Slip dem og lad dem falde tilfældigt i en bunke midt på bordet.
  • Spillerne skiftes nu til at fjerne én pind ad gangen – uden at bevæge nogen af de andre pinde.

 

Spilleregler:

  • Du må kun bruge hænderne til at fjerne pinde – medmindre du har samlet Mikado-pinden (den med blå spiral). Den fungerer som en slags hjælpeværktøj og må bruges til at løfte eller skubbe andre pinde fri.
  • Hvis du rører ved eller bevæger en anden pind i forsøget, slutter din tur straks, og næste spiller fortsætter.
  • Spillet fortsætter, indtil alle pinde er fjernet.

 

Sådan vinder du:

Når bunken er tom, tæller hver spiller sine point sammen ud fra de pinde, de har samlet. Den, der har flest point til sidst, vinder spillet! Hvor mange point er de forskellige pinde værd? Læs videre og få svaret..

 

Hvor mange point giver hver pind? 

Et Mikado-sæt består typisk af 41 pinde fordelt som det fremgår i skemaet her:

Pindetype Farvemønster Antal Point
Mikado Blå spiral 1 20
Mandarin Blå-rød-blå ringe 5 10
Bouzu Rød-blå-rød-blå ringe 5 5
Samurai Blå-gul-rød ringe 10 3
Kuli  Blå-rød ringe 20 2

 

Psst! Et lille tip: Start spillet med at tale om farver og point – det gør det mere overskueligt for børn og styrker deres overblik og talforståelse. Bliver det for bøvlet for dit barn, kan I også starte med at øve jer i bare at få pindende fri, og så tælle pinde fremfor farver/point. 

 

Tips til en god Mikado-strategi

Vil du gerne give børnene en fordel? eller bare gøre spillet endnu sjovere og mere lærerigt? Her er tre nyttige tips:

  • Rolige hænder vinder: Øv jer i at holde hænderne stille og bevæge dem laaangsomt. Det gør det lettere at undgå at ryste eller røre andre pinde.
  • Start med de frie pinde: Gå efter dem, der ligger øverst og ikke er dækket af andre. Det er nemme point – og giver selvtillid at se bunken af pinde vokse..
  • Brug Mikado-pinden taktisk: Har du vundet Mikado-pinden, så brug den smart. Den må bruges som "værktøj" til at fjerne andre pinde forsigtigt.

 

Sjove variationer af Mikado

Mikado er i sig selv sjovt og udfordrende, men med lidt fantasi kan I nemt lave jeres egne variationer af spillet og give det lidt ekstra "tjubang" for børn:

  • Tidsjagten: Brug et stopur – hvor mange point kan du samle på ét minut? Sæt i gang! 
  • Historien: Hver gang du samler en pind, skal du finde på en lille historie eller give pinden et sjovt navn. 
  • Blind-Mikado: Tag bind for øjnene og lad en anden spiller guide dig til at samle pinde op. Det kræver godt samarbejde og grin er garanteret! (Her er det nok meget svært at undgå at ramme de andre pinde..) 

 

Find Mikado og andre spil på BR.dk

Hos BR.dk finder du Mikado spil, som kan spilles ved spisebordet, i haven eller i sommerhuset. Det er en oplagt gaveidé eller aktivitet, der er nem at gå til og samtidig styrker finmotorikken, koncentration og tålmodighed.

Se vores store udvalg af spil og brætspil til hele familien her hos BR. 

Køb her

Mikado

Andre kan også lide...

Årets spil 2024

Er du i tvivl om, hvilket af vores mange spil du skal vælge til samlingen? Frygt ej! Her præsenterer vi årets spil i kategorierne årets børnespil, årets familiespil, årets voksenspil og årets spilnyhed. Se alle de spil I har elsket allermest i løbet af året lige her.