365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Matematik lege for børn

Få inspiration til sjov matematik

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

 

På BR.dk vil vi gerne hjælpe børn med at lege og lære på samme tid. Det er nemlig vigtigt for os at vise, at læring ikke behøver at være tungt og kedeligt. Det skal være sjovt for børnene at lære nye ting, og det behøver ikke altid at betyde, at de skal begrave hovedet i en bog.

I denne guide giver vi dig gode matematik lege for børn, der kan hjælpe dit barn med at lære matematikkens verden at kende. Du får masser af inspiration til sjov matematik og matematik spil, der kombinerer leg og læring.

Sjov matematik med Fætter BR

Fætter BR er vild med at lege! Og hvad er bedre end at lære samtidig med, at man har fordybet sig i en sjov leg? Tænk, hvis man kunne lære tallene at kende, mens man fx spiller bingo – det ville da være magisk! Og faktisk er det lige præcis dét, vi hos BR.dk gerne vil vise, at man kan.

Dit barn kan sagtens udforske matematikken og tallenes verden, selvom barnet ikke er begyndt i skole endnu. Dette kan I bl.a. gøre med sjove og lærerige matematik spil, der kan hjælpe dit barn med at lære tallene at kende og fx lave regnestykker.

Det er vigtigt, at der er fokus på spillet og legen, så dit barn ikke føler, at det er en pligt at skulle indvies i den store verden af tal. Når legen er i fokus, kan man jo godt glemme, at man er i gang med at lære og udvikle sig. Måske opdager dit barn slet ikke, at det er i gang med at blive en lille matematiker? 

 

 

Matematik spil

Et godt eksempel på et matematik spil er stableklodser. Her kan dit barn stable klodserne, og sammen kan I tælle, hvor mange klodser, der er stablet ovenpå hinanden. Det kan også være en kugleramme, der kan hjælpe dit barn med at lære at tælle og visualisere matematikken.

Til de lidt større børn, kan I fx spille et regnespil, hvor dit barn kan lære plus og minus og lave simple regnestykker. I kan også spille bingo, hvor dit barn bliver introduceret til tal, figurer og farver. Det er blandingen mellem leg og læring, der kan skabe sjov matematik.

Det er vigtigt at lære dit barn, at matematik og tal ikke behøver at være tungt at lære. Derfor er det en god idé at spille forskellige matematik spil sammen med dit barn, så du viser, at det sagtens kan være sjovt at lære nye ting.

Er dit barn klar til at udforske matematikken?

Matematik spil

Matematik gåder for børn

Sjov matematik kan også være matematik gåder for børn, der kombinerer matematik og logik. Det er bedst at bruge matematik gåderne, når dit barn er lidt ældre og måske allerede er gået i gang med matematikken i skolen.

Gåderne kan både være sjove, udfordrende og kreative, så barnet kan lære noget af gåderne. Det er nemlig en god måde for barnet at forstå, at matematik ikke nødvendigvis er skræmmende, og at det er meget mere end tal. Nedenfor giver vi dig nogle eksempler på matematik gåder for børn.

 

Gåde 1

Søren og Peter er søskende. Søren er halvt så gammel som Peter. Peter er 10 år gammel. Hvor gammel er Søren, når Peter er 20 år?

Svar: Søren er 15 år.

 

Gåde 2

Lise og Erik har 4 døtre. Hver datter har en bror. Hvor mange børn har Lise og Erik i alt?

Svar: Lise og Erik har 5 børn.

 

Gåde 3

Mikkels mor og far har 4 sønner: Martin, Mathias og Morten. Hvad hedder den fjerde søn?

Svar: Den fjerde søn er Mikkel.

 

Gåde 4

Du deltager i et kapløb. Du er hurtig og passerer derfor den deltager, der ligger på 2. pladsen. Hvilken placering i kapløbet har du nu?

Svar: Du ligger på 2. pladsen.

 

Gåde 5

Hvis 3 katte kan fange 3 mus på 3 minutter, hvor lang tid tager det så én kat at fange 1 mus?

Svar: Det tager 3 minutter for én kat at fange 1 mus.

 

 

Lær matematik i hverdagen

I kan også øve tal og matematik i hverdagen. I behøver ikke at finde det helt store frem - I kan bare bruge ting fra jeres hverdag. I kan fx:

  • Tælle, hvor mange stykker fredagsslik, dit barn har fået.
  • Tælle, hvor mange, der sidder rundt om bordet til aftensmaden.
  • Finde ud af, hvor mange æblestykker I kan få hver, hvis I skal dele et æble ligeligt.

 

Det behøver ikke at kræve særligt meget at lege med tal og matematik, og det er ikke altid nødvendigt at finde spil frem. Hvis I bruger ting fra dagligdagen til at udforske matematikken, er det også med til at vise dit barn, hvordan vi rent faktisk bruger matematik til daglig. 

 

Matematik kræver tålmodighed

Det er vigtigt at påpege, at det kan tage tid at lære matematikken at kende, men det er en god idé at opfordre dit barn til at udforske tallene. Fortæl dit barn, at det er okay, hvis det føles svært, men vær også entusiastisk og opmuntrende – det skal nok lykkes.

Det vigtigste er, at dit barn har det sjovt og får gode oplevelser, når matematikkens verden skal undersøges. Hjælp gerne barnet, hvis det bliver for svært, men husk også at give barnet tid til at tænke sig om – ofte kan de nemlig sagtens selv.

Populære mærker