365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Godnathistorier for børn

Hvilken godnathistorie skal I læse derhjemme?

En kort godnathistorie inden sengetid er værdsat af de fleste børn. Det er den perfekte måde at falde i søvn på, og så går putningen måske også lidt nemmere. 

Måske har dit barn allerede en yndlingshistorie, som gerne skal fortælles igen og igen. Det kan også være, at du er på udkig efter den nye favorit. 

Der er mange gode godnathistorier at vælge imellem. Vi har samlet nogle af vores godnathistorie favoritter, så du kan få inspiration til det næste store eventyr, der skal fortælles inden sengetid.
 

Godnathistorier for de mindste

Godnatlæsningen for de helt små handler nok mest om lyden af din stemme til at falde i søvn. Kombinationen af en kort godnathistorie for børn og din rolige stemme vil helt sikkert have den perfekte søvndyssende effekt på dit barn. 

Der er mange søde godnathistorier for børn på 0-2 år. Disney har blandt andet nogle søde godnathistorier, som er perfekte til de mindste. Gå efter børnebøgerne ‘Disney Baby’. Så er der garanteret skønne og magiske drømme. 
 

Kort godnathistorie for børn i alderen 3-5 år

En god godnathistorie er starten på en drømmerejse for dit barn. Er dit barn helt vild med prinsesser og drager? Eller måske er Bamse og Kylling det helt store hit? Det kan være en god idé at fokusere godnatlæsningen omkring noget af det, som optager dit barn.

Hos BR.dk finder du et hav af søde og sjove godnathistorier for børn i alderen 3-5 år. Og du behøver slet ikke at vælge én. Mange børnebøger har nemlig samlet en masse gode godnathistorier i én. Så kan I sammen vælge den godnathistorie, som I allerhelst vil læse. 

Når I læser forskellige godnathistorier, er det med til at øge dit barns ordforråd. Der vil nemlig helt sikkert dukke ord og sætninger op, som dit barn ikke forstår, når I læser en ny godnathistorie.
 

Godnathistorier til de større børn

Har du et skolebarn? Så kan det altså stadig være hyggeligt at læse en kort godnathistorie inden sengetid. Og mange godnathistorier passer godt til de større børn. Disneys magiske univers er et hit blandt mange børn, og heldigvis findes der mange gode Disney godnathistorier at vælge imellem på BR.dk. 

De sjove bøger om Villads fra Valby og klassikerne af Ole Lund Kirkegaard er gode valg til godnathistorier for børn i alderen 6-10 år. Dit barn vil helt sikkert falde i søvn med et smil på læben efter en af disse gode godnathistorier.

Godnathistorier for alle

Lav din egen godnathistorie

Gør godnatlæsningen endnu bedre ved at lave din helt egen godnathistorie. En sjov godnathistorie, hvor dit barn selv er hovedpersonen. Det må da blive den nye favorit hjemme hos jer! 

Gode råd til at opdigte din egen godnathistorie: 

  • Lav en kort godnathistorie, der varer 2-4 minutter. 
  • Inddrag ting og personer fra dit barns hverdag - og tilfør lidt magi!  
  • Hold din godnathistorie enkel. 
     

Det er en god idé at holde din godnathistorie kort, så du også kan nå at fortælle slutningen. En kort godnathistorie på 2-4 minutter passer godt til de mindste. Har du større børn, kan godnatlæsningen vare en smule længere. 

Vær kreativ med din hjemmedigtede godnathistorie! Det kan være, at dit barn er blevet prins eller prinsesse på det store slot? Ellers måske har dit barn fået superkræfter og kan flyve hele vejen op til månen? Det er kun fantasien, der sætter grænser. 
 

Skriv en godnathistorie med Fætter BR 

Har du brug for hjælp til godnathistorien? Fætter BR’s yndlingshistorie handler om et barn i et stort eventyrland fyldt med legetøj og sjov. Indsæt dit barns navn i teksten herunder, og så har du en sød og personlig godnathistorie tekst til den næste putning. Du kan selv digte videre.
 

Fætter BR’s godnathistorie 

Engang for længe siden, i en fjern, fjern legetøjsbutik, var der et lille barn ved navn Billie. Billie var ikke som andre børn - hun havde en magisk nøgle, som kunne åbne døre til eventyrlande. En aften, da klokken var blevet lidt sent, besluttede Billie at bruge sin magiske nøgle.

Da hun drejede nøglen i døren, blev hun mødt af et fantastisk syn. Hun befandt sig pludselig midt i en kæmpe legeverden! Det var et magisk sted, hvor dukker dansede, biler snakkede og bamser festede. 

Først mødte Billie en lille nuttet teddybjørn ved navn Bruno. Bruno var mester i at jonglere med slik og lave ballondyr. Han inviterede Billie med til en magisk cirkusforestilling, hvor alting var lavet af glitrende konfetti.

Derefter løb Billie ind i en lille LEGO mand. Han elskede at bygge høje tårne og farverige broer. Sammen byggede de det mest fantastiske legetøjslot, hvor prinsesserne og ridderne kunne bo og lege.

Men eventyret stoppede ikke her! Billie mødte også en lille dansende dukke ved navn Daisy, som lærte hende de sjoveste dansetrin. Sammen dansede de hele natten under stjernerne i det magiske legeland. 

Billie var ved at blive træt, men hun havde ikke lyst til at forlade legeverdenen og alt det sjove legetøj. En klog gammel blyant havde fået øje på Billie, og kom hen mod hende. Han fortalte Billie, at hun altid var velkommen i den magiske legeverden. Hun måtte komme forbi lige så tit, hun ville. Billie blev meget glad. Hun ville tilbage igen i morgen!

Med et trylleslag fra den magiske nøgle vendte Billie tilbage til sit eget værelse. Nu lå hun under sin dyne med et stort smil på læben og lukkede øjnene. Drømmene var fyldt med dansende bamser, sjove byggeklodser og farverige ballondyr. Det havde været den bedste dag nogensinde. 

Godnathistorier for store og små

Skal I læse om smukke prinsesser eller fjollede dyr? En god godnathistorie skaber magi og glæde for dit barn. På BR.dk finder du en masse søde og sjove godnathistorier. Der er gode godnathistorier for både store og små. Find jeres nye favorit godnathistorie i dag!