365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hvad er halloween?

Hvor stammer Halloween fra og hvorfor fejrer vi det egentlig?

’Slik eller ballade’, vampyrer med blodige tænder, sort magi og ulækre edderkopper – Aaaargh! Det kan vidst kun betyde én ting: Halloween! Dagen, hvor uhyggen breder sig blandt store og små i by og på land. Men hvorfor holder vi egentlig Halloween? Læs med i guiden her, og bliv klog på verdens mest uhyggelige fest.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om Halloween

Hvor stammer halloween fra og hvorfor fejrer vi det?

Halloween som vi fejrer det i dag med spindelvæv og spøgelser er i høj grad en tradition, vi har taget til os fra USA. Men den stammer faktisk helt tilbage fra kelterne, et gammelt europæisk folkeslag.

Kelternes nytår, kaldet samhaim, blev fejret d. 31. oktober med en stor fest, hvor man hyldede høsten og ærede de døde. Man mente, at de døde på denne dag genopstod fra deres grave og begav sig ud blandt de levende på en hvileløs vandring mod dødsriget. For at holde genfærdene fra døren, lavede man lysende lygter af roer, der kunne skræmme dem væk, og man klædte sig ud i håb om, at snyde de døde til at tro, at man var én af dem. Sidenhen er roerne blevet til græskar, men udklædningen, uhyggen, genfærdene og lysene i mørket er der endnu.

 

Hvad betyder Halloween?

Selve navnet halloween kommer af den katolske helgenfejring, allehelgen, som på engelsk fik navnet ’All Hallows’ Eve’. Allehelgensaften er sidenhen smeltet sammen med traditionerne fra samhaim og vi kender nu højtiden som Halloween.

Mens halloween er en relativt ny tradition i Danmark, så er allehelgen faktisk blevet fejret i den danske folkekirke i århundrede – med gudstjenester og levende lys for at ære de døde helgener. Lighederne mellem højtiderne er mange, så det er ikke så underligt, at det hele blandes sammen i dag.  

Og for at gøre det endnu mere forvirrende, kan vi ikke komme udenom, at der i den amerikanske halloween-fejring også er tråde at trække til den mexicanske De Dødes Dag, som fejres d. 2. november. Her kaldes de døde tilbage til de levendes verden for en dag for at nyde alle de ting, som de elskede, mens de var i live. Dagen byder på pynt og udklædning med skeletter og blomster i smuk forening. Det er en af årets største højtider i Mexico, ligesom halloween er det i USA (og i Danmark).

 

Hvad laver man til Halloween?

Halloween er efterhånden alle vegne – Hjemme i stuerne, i Tivoli, på skolen, i daginstitutionen osv. Men hvad laver man egentlig til halloween? Mulighederne er mange, men vi har samlet de største traditioner her:

 

1. Udklædning:

Frygtindgydende skeletter og skumle hekse – din halloween udklædning skal være uhyggelig! På BR.dk finder du et kæmpe udvalg af alverdens skræmmende kostumer og udklædning, der passer perfekt til halloween. Se Halloween udklædning her. 

2. Pynt:

Hvis haven er indhyllet i edderkoppespind og flagermus basker om ørene på dig, så ved du, at det er halloween! En stor del af traditionen er at pynte uhyggeligt op, og du finder alverdens halloween-pynt her på BR.dk. Du kan også læse vores guide med idéer til, hvordan du kan lave din egen halloween-pynt med børnene. Hvis der er halloweenpynt i forhaven og/eller vinduerne, så ved børnene, at du højst sandsynligt også har halloween-slik i huset, og det leder os videre til næste punkt:

3. "Slik eller ballade?"

Som vi kender det fra fastelavn, er det en del af halloween-traditionen, at børn går fra dør til dør på villavejen for at få fingre i halloween-slik. Så uanset om du selv har tænkt dig at gøre et stort nummer ud af halloween eller ej, så sørg altid for at have lidt slik liggende til de zombier og uhyggelige græskar, som sandsynligvis kigger forbi. Og apropos græskar:

4. Græskarudskæring:

Man kan nærmest ikke sige halloween uden at sige uhyggelige græskar. Det er en udbredt tradition, at man udhuler græskar og laver dem til skræmmende ansigter med lys i. Vi har lavet en kæmpe BR-guide med alle vores bedste råd til græskar-udskæring – Læs guiden her.

5. Maden:

Bag en uhyggelig kage, farv spaghettierne røde som blod og pynt bordet med dødningehoveder. Et uhyggeligt måltid er en stor del af Halloween - mangler du idéer til halloween-maden? Brug græskarresterne til en tærte, suppe eller andet – og hvis der for eksempel er ’edderkopper’ i suppeskålen, skal den nok blive et halloween-hit hos de børn, der ellers ikke er de store suppespisere.

 

Sådan holder du en halloweenfest med børn

Med vores 5 tips til de største halloweentraditioner, er du klar til at holde halloweenfest for børnene. Her på BR.dk finder du ALT, du skal bruge til en uhyggelig dag. Gå på opdagelse i vores halloween udklædning, ansigtsmaling og pynt og så er der ellers kun tilbage at ønske jer en (uuuh)hyggelig Halloween. Vi håber, at den bliver fyldt med dæmoner, dræberklovne og dansende spøgelser.

Alt til halloween