365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hjemmelavede julegaver fra børn

“Nu er det jul igen, og nu er det jul igen!” - og selvom julen er hjerternes fest, hører gaver sig selvfølgelig til. Findes der noget bedre, end når familiens mindste har været i det kreative hjørne med julegaverne? Glæden og stoltheden i børnenes øjne, når modtageren spændt pakker årets hjemmelavede gave op - og selvom den ikke altid står lige så skarpt, som det du finder i butikken, så er de hjemmelavede gaver altid de allerbedste gaver!

Med hjemmelavede gaver bliver det ganske enkelt ikke mere personligt og til mor, far eller bedsteforældrene går den altid rent hjem. Samtidig er det en skøn beskæftigelse i december-måned, når I kan samles om spisebordet med alverdens kreative sysler og en skål med pebernødder, mens julemusikken spiller i baggrunden og sikrer den helt rigtige julestemning.

Det kan være en udfordring at finde på nye, hjemmelavede gaver år efter år - men frygt ej! BR står klar til at hjælpe jer med en masse sjove, kreative og anderledes idéer til julegaver, som helt sikkert vil hitte hos modtageren.

1. Hjemmelavet vase med foto, pynt og glimmer

Giv en personlig gave bestående af en hjemmelavet vase med et foto af dig. Fyld vasen med fine blomster eller en lyskæde, som kan skabe en flot dekoration, som modtageren kan have stående i hjemmet. 

Hvad skal du bruge:

 

Pyntes med eksempelvis:

STEP BY STEP:

1. Mal vasen i alle dine yndlingsfarver.

2. Form små blade i lyserød og grøn i silk clay og saml til små roser.

3. Lav en billedramme af silk clay med kageudstikkere.

  • Uddybet: lav en ramme kant ved at trykke et stykke silk clay fladt og brug kageudstikker til at lave rammeformen.
  • Lav en rund clay-baggrund til at sætte bag på rammen.
  • Lim kun halvdelen af rammen, når du sætter baggrunden på, så billedet kan skubbes ned fra toppen af rammen og let udskiftes.

4. Klip et billede til, så det passer til rammens form, og placér det.

5. Lim billederammen på vasen.

6. Fyld vasen med blomster, en lyskæde eller noget helt tredje - VOILA!

2. Hjemmelavet rensdyrkrukke

Giv en hjemmelavet rensdyrkrukke som gave. Krukken kan findes frem år efter år og bruges til at servere julesmåkager eller andre julelækkerier med.

Hvad skal du bruge:

  • Brun og hvid akrylmaling 
  • All-purpose pens i sort og hvid
  • 2 Krukker 
  • Røde pomponer 
  • Plastikøjne 
  • Piperenser i brun og sport 
  • Rød tape  
  • Til og fra-kort
  • Fyld til kopper: perbernødder eller snebolde eller andre julelækkerier

STEP BY STEP:

  1. Krukken males brun og der sættes rødt tape på kanten af låget.
  2. Krukken får malet rensdyransigt med plastikøjne, pompon som næse og tegnet mund med en pen.
  3. Piberenserne foldes som gevir og limes fast på låget.
  4. Til og fra-kortet udfyldes.
  5. Krukken fyldes med dine yndlingsjulelækkerier - VOILA!

 

3. Hjemmelavet julekop

Hvad er december uden en julekop? Giv en julekop i gave, så modtageren aldrig mere skal drikke varm kakao i en helt almindelig hvid porcelænskop - det er umuligt ikke at komme i julestemning!

Hvad skal du bruge:

STEP  BY STEP:

  1. Find dine kopper frem og porcelænstuscher i alverdens farver.
  2. Slå kreativiteten løs, og mal de fineste julemotiver på kopperne - for eksempel en snemand, julemand eller et rensdyr.
  3. Lad kopperne tørre, og fyld dem med ingredienser til varm kakao - VOILA!

4. Hjemmelavet rensdyrpynt

Hvis der er noget, vi altid har brug for, så er det julepynt - og hvad er bedre end den hjemmelavede af slagsen? De hjemmelavede rensdyr vil give smil på læben i ethvert julelandskab.

Hvad skal du bruge:

  • En tom toiletrulle
  • Brunt gavepapir
  • Brune piberensere
  • Rød pompon
  • Lim
  • Plastikøjne

STEP  BY STEP:

  • Lim gavepapiret på toiletrullen.
  • Lim plastikøjne og pompon som næse på.
  • Fold piberensere til gevir
  • Fold gavepapir til ører - VOILA!

5. Mal fine motiver på sten

Sten er dekorative i sig selv, men med stenmaling kan du tegne kunstneriske motiver. Lav julepynt eller personlige motiver, som modtageren kan få glæde af at have stående fremme.

Hvad skal du bruge:

  • Sten i alverdens afskygninger!
  • Stenmaling
  • Fantasi

STEP BY STEP:

  • Tag et smut i skoven, og find alle de sten, der skal males på.
  • Rens stenene for mudder og skidt. Lad dem dernæst tørre.
  • Slip kreativiteten løs og mal fine julemotiver på stenene, så de kan bruges som pynt til næste år - VOILA!