365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hjemmelavet julepynt for børn

Idéer til nem DIY julepynt, som børn kan lave

Julehjerter, guirlander og…? Mangler du inspiration til at finde på nemt julepynt, som du kan lave med dine børn? Så læs med her.

FAQ om kreativt julepynt for børn

 

Juleklip er en tradition i mange hjem. Der klippes julehjerter, laves kilometer lange guirlander og hygges til den helt store guldmedalje. Her på BR.dk elsker vi juleklip og krea for hele familien, og vi har masser af idéer til, hvad du kan lave af julepynt sammen med dine børn. Her kommer 6 bud på hjemmelavet julepynt for de små i familien:

Sådan laver du filt-julepynt

Hvis I er gået kold i glanspapir derhjemme, så prøv i stedet at hive filt frem og lav fine juletræer i filt. Alt efter dit barns alder, er det nemt at justere sværhedsgraden på filtfigurer. Du behøves fx ikke at sætte gang i nål og tråd for at lave flot filt-julepynt. I kan sagtens klippe en grøn trekant ud, som er juletræet, og derefter klippe nogle mindre små filtcirkler i forskellige farver, som I limer på som julekugler. Måske du lige skal hjælpe med at sætte en tråd igennem toppen, så pynten kan hænges op bagefter. Du kan også lave andre julefigurer som en sukkerstok, et julehjerte eller en julestjerne.  

 

Det skal du bruge:

  • Filt i forskellige farver
  • Limpistol
  • Saks
  • Evt. karton, hvis du vil lave en skabelon, som dit barn kan klippe efter
  • Evt. nål og tråd – hvis dit barn er gammel nok til at sy i filten og/eller til ophæng

 

Silk Clay julefigurer

Se lige de her flotte snefigurer i Silk Clay og Foam Clay – Er de ikke søde?  

Det er oplagt at bruge Silk Clay til at lave små søde julefigurer. Se denne videoguide, hvor vi viser dig step-by-step, hvordan du laver de fine figurer.

Derudover kan du også lave nogle af de mere klassiske julefigurer, som en snemand og et rensdyr eller en nisse. Her på BR.dk kan du både finde Silk Clay sæt, der indeholder alt, du skal bruge til én bestemt figur, men du kan også købe forskellige farver, som du selv kan sammensætte og modellere, præcis som du vil.   

 

Det skal du bruge:

  • Silk clay og foam clay i forskellige farver
  • Evt forskellige remedier – Du kan sagtens bruge piberensere, ispinde, rullende øjne eller hvad end I har liggende derhjemme til at lave søde og sjove figurer.

Hjemmelavede julekugler

Julekugler er nærmest et must på juletræet, men de er ikke just børnevenlige: Ultratynde glaskugler, der splintrer i tusind stykker ved den mindste berøring. Heldigvis kan du sagtens få nogle fine, børnevenlige julekugler på træet – og I kan endda selv lave dem. Se bare den her nuttede kagemandskugle, der er lavet af flamingo.

De er nemme at lave, og en del mere børnevenlige end glaskugler… Se step-by-step og videoguide her.

 

Det skal du bruge:

Stenmaling med julemotiver

Stenmaling er hyggeligt året rundt – også i juletiden! Mal fine julemotiver på stene eller skriv ’God jul’ og lignende. Hvis I skal have gæster til julefrokost eller juleaften, kan I også bruge stenene til at lave bordkort, hvor I skriver gæsternes navne på, eller I kan bruge de malede sten med julemotiver til at dekorere bordet. Du kan læse mere om stenmaling i denne guide med idéer og motiver.

 

Det skal du bruge:

Hjemmelavet rensdyr-rulling

”Kender I den om Rudolf, Rudolf med den røde tud”. En rulling er en sød figur lavet af en tom toiletrulle. Rullinger er en oplagt måde at lave noget sjovt og kreativt ud af noget, som I har derhjemme, og som alligevel skulle smides ud.

Se vores videoguide og lær, hvordan du laver de sødeste Rudolf-rullinger.

 

Du skal bruge:

  • Toiletrulle
  • Silkepapir (brunt)
  • Piberensere (gerne kobberfarvet, guld eller brun)
  • Lim
  • Rullende øjne
  • Rød pompon

Perleplader julemotiver

Perleplader er et kæmpe hit for hele familien og det er et krea-projekt, der passer perfekt ind i juletiden. Du kan nemlig lave den fineste julepynt af perleplader. Vores yndlings juleperleplade er snefnug. Man kan lave de fineste snefnug i perler, som man nemt kan sætte en snor i og hænge op i vinduet. Helt perfekt som  julepynt! Du kan læse mere om, hvordan man laver perleplader og få gode idéer til perleplader i vores guide her.

 

Det skal du bruge:

 

Alt, du skal bruge til at lave julepynt med børnene

Her på BR.dk har vi et stort udvalg af alverdens hobbyartikler til kreative projekter for hele familien. Der er med garanti noget, I kan bruge til en hyggelig omgang jule-klippe-klistre derhjemme. Gå på opdagelse i vores univers fyldt med kreativitet, leg og læring! Rigtig god fornøjelse og rigtig glædelig jul - Kig med her!