DIY Fars dags gaver
Få idéer til en hjemmelavet gave til fars dag
FAQ om Fars Dag
BR har samlet et udvalg af inspiration til dig, der gerne vil give din far en uforglemmelig fars dag med en helt særlig gave. Her på siden kan du se, hvordan du laver en flot pokal med søde ord om din far og en aktivitetskrukke fyldt med oplevelser, som I kan lave sammen.
Se vores videoguides her!
Pokal til verdens bedste far
"Vinderen af prisen 'Verdens bedste far går til..." Overrask din far med en personlig pokal, der hylder ham og alle de ting, du elsker ved ham.
I denne video viser vi, hvordan du nemt kan lave en hjemmelavet pokal fyldt med søde sedler, der med garanti vil gøre ham i godt humør. Og nå ja, du skal vitterligt ikke bruge andet end karton, saks, lim og tusser - Kig med her:
Aktivitetskrukke til far
Noget af det som forældre tit ønsker sig allermest, er oplevelser med deres børn. Derfor er en af Fætter BR's bedste gaveidéer til far en aktivitetskrukke fyldt med oplevelser, som I kan lave sammen. Det kan sagtens være småting, der ikke koster penge, og som I kan lave derhjemme. Kig med i videoen her og få gode idéer:
Andre gode gaveidéer til Fars dag
Udover ovenstående DIY gaver, er der masser af andre ting, du kan give i gave til din far. Her kommer endnu flere af vores favorit-idéer til far:
- Hjemmelavet nøglering: De her nøgleringe i krympeplast er geniale at lave i gave til både mor og far. Du kan skrive "Far" i et hjerte, som han altid har med sig - for de voksne skal jo altid huske deres nøgler! Klik din ind på guiden, hvis du vil se, hvordan man gør.
- Klippekort til hjælp i hverdagen: Er der noget, din far aaaltid beder dig hjælpe med derhjemme, som du aldrig rigtig gider eller får gjort noget ved? Så kan du give ham et klippekort til f.eks. 'havearbejde' eller andet, han vil sætte pris på at få din hjælp til! Men husk, det forpligter naturligvis...
- Hobby-gaver: Er du ikke så klar på DIY? Du kan også købe en gave til ham. Tænk over, hvad han godt kan lide - bøger, musik, mad, sport? En anden idé er noget, I kan lave sammen - Det kunne være havespil, brætspil eller måske noget LEGO®, som I kan bygge sammen.
Vi håber, at du kan bruge nogle af idéerne og at din far får en alletiders Fars dag!