365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Legetøjssværd

Kampen mellem det gode og det onde fascinerer mange børn, og med et legetøjssværd ved hånden kan riddere, pirater, ninjaer, superhelte og andre seje karakterer leve sig fuldt ind i deres rolle og én gang for alle få afgjort, hvem der står tilbage som den stærkeste, når duellen mod fjenden er veloverstået. Find vores legesværd her, og kom i gang med at træne sværd-færdigheder inden længe.

Hvad er en ridder uden sit (legetøjs)sværd? 

Et legetøjssværd er et must til klæd-ud-kassen, og med dét ved hånden kan legen gå i mange retninger. Hvilken retning afhænger til syvende og sidst af barnets fantasi, og du skal ikke blive overrasket, hvis der pludselig sniger sig en farlig sørøver ind på dig med sit piratsværd, eller en lynhurtig ninja krydser din vej.  

Vores legesværd er skabt til aktiv rolleleg, og heldigvis gør de ikke ondt at blive ramt af, når det måske går lidt vildt for sig i kampens hede. Suppler med udklædningstøj og eventuelt legetøjssminke til ansigtsmaling, og gør hverdagens rollelege med legetøjssværd endnu sjovere. Sværdene er også perfekte som tilbehør til kostumet til fastelavn og halloween, og der er i det hele taget mange gode anledninger til at klæde sig ud og give den gas med de forskellige legesværd.  

 

Våbenleg i børnehøjde

Rolleleg med legetøjssværd er sund og udviklende leg - også selvom det kan se lidt voldsomt ud. Kan dit barn lide legesværd, vil vores øvrige legetøjsvåben også være et sikkert hit. Der kan leges i timevis både alene og i selskab med andre, og der er god mulighed for at få brændt masser af energi af og dermed sove rigtig godt om natten efter sådan et par intense sværdkampe. Leg med legetøjssværd styrker barnets koncentrations- og koordinationsevner, og børnene bliver klogere både på egne og hinandens grænser i den ofte intense leg, hvor små og store giver hinanden kamp til stregen.

 

Indtag din rolle og lad legen begynde

Uanset hvilken helt eller skurk dit barn ønsker at være, kan I sammen finde det helt rigtige legetøjssværd her, der gør det endnu lettere at leve sig ind i legen. Bestil i dag og kom i gang med at lege lige så snart, at det nye legetøjssværd lander hjemme hos jer.