365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Indretning af børneværelse

Få inspiration til indretning af børneværelset, så det indbyder til leg, god nattesøvn og hyggestunder

Hvordan indretter du et børneværelse, der både kan rumme tryg nattesøvn, eventyrlige lege og bleskift i massevis? Hvis du er på udkig efter inspiration til indretning af børneværelset, så læs med i guiden her, hvor vi giver masser af idéer og gode råd, så du kan indrette det bedste børneværelse.

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om indretning af børneværelse

 

Søvn: Indret værelset, så dit barn kan sove på eget værelse

Det er mange forældres største drøm, at deres børn sover igennem om natten på eget værelse. Desværre kan vi ikke give dig et magisk søvndyssende værktøj, men vi kan give dig tips til, hvordan du kan indrette børneværelset for at få de bedste forudsætninger for en god nattesøvn.

  • Seng: Find en god seng. Start med en tremmeseng, og skift senere til juniorseng, når dit barn er blevet ældre. Mange vælger at skifte til juniorseng, når barnet er 2-3 år. Så kan barnet selv gå op i sengen, og som forældre man sidde med barnet og læse godnathistorie på sengekanten. Har du flere børn, der skal dele værelse, er en køjeseng en god løsning.

 

  • Sengetøj: Sørg for at sengen er blød og indbydende. Skaf en dejlig blød dyne, enten en babydyne eller en juniordyne alt efter barnets alder - mange skifter allerede til juniordyne omkring 1-1,5 års alderen. Skab hygge i sengen med et fint sæt sengetøj – for eksempel med print eller dit barns yndlings figurer.

 

  • Natlampe: Sørg for en hyggelig dæmpet belysning, når I går ind på værelset for at putte. Find en fin natlampe eller en lyskæde, der kan stå/hænge ved sengen og give en afdæmpet belysning.

 

  • Sutteklud: Udover en almindelig sut kan man skabe tryghed for barnet med en sutteklud, som barnet kan nusse med og associere med søvn. Du kan også fylde sengen med flere bløde bamser.

 

  • Wallstickers: For at skabe en hyggelig stemning omkring sengen og gøre det til et rart sted at være for barnet, kan du sætte wallstickers op på væggen rundt omkring. Det kan for eksempel være små dyr, som barnet synes er søde at kigge på. En del af putteritualet om aftenen kan være at sige ”godnat” til alle dyrene på væggen.

 

  • Mørklægningsgardiner: I sommerhalvåret er der lyst til langt efter sengetid. Derfor kan det være en god idé med et mørklægningsgardin, der kan lukke lyset ude og give fornemmelsen af nat, når det er tid til at putte. 

 

Leg: Skab et magisk legeunivers hjemme på børneværelset

Ved du, hvad det bedste er? Leg! Drømmen er, at børneværelset er et sted, hvor dit barn synes, at det er sjovt at lege. Du kan gøre mange ting for at skabe et hyggeligt legeunivers hjemme på værelset:

  • En foldemadras er et kæmpe hit i mange børnefamilier. Den giver masser af muligheder for at tumle rundt og lave alverdens badutspring, og så er den samtidig oplagt til afslappende hyggestunder og højtlæsning af børnebøger.
  • Et gulvtæppe med dit barns yndlings figurer kan skabe hygge og varme på værelset, og så er det et dejlig blødt underlag for leg på gulvet. En anden løsning kan være et legegulv – det er især oplagt, hvis barnet er lidt mindre.
  • Hold en ’fest’ på børneværelset med en partylampe med glitter, spåkugleeffekt eller noget helt tredje. Det vil med garanti vække begejstring - især hos de lidt større børn.
  • Sørg for at have en noget alderssvarende legetøj, som dit barn elsker at lege med, og gør det tilgængeligt inde på værelset. Vi har gjort det nemt for dig og inddelt vores legetøj efter alder, så du hurtigt kan finde noget nyt legetøj, der passer til dit barns udviklingstrin.
  • Fra omkring 1 års alderen oplever mange, at legekøkkener, legeværksteder og lignende er den fedeste favorit på værelset. Der er lagt op til mange timers god leg for små byggemænd og køkkenchefer. Lad børnene bore løs eller stege lækre pandekager på det sydende komfur – kun fantasien sætter grænser!

 

Pusleplads: Behageligt bleskift

Nogle indretter pusleplads på bryggers eller badeværelse, mens andre tager børneværelset i brug. Det er helt op til dig, hvad der giver bedst mening, og hvor pladsen er til det hjemme hos jer. Uanset hvad, er det vigtigt med et puslebord, så du får en behagelig ’arbejdshøjde’ til bleskift. Vælg gerne et puslebord med skuffer, så du har god plads til opbevaring af bleer, diverse pusleting, babytøj osv. Find også en blød puslepude, så din baby synes at det er behageligt at ligge og få skiftet ble.

 

Opbevaring til legetøj

Allerede under graviditeten går det op for mange kommende forældre, at et barn har brug for rigtig mange ting – og derfor rigtig meget plads. Babyudstyret hober sig op og ja, det fortsætter egentlig bare, efterhånden som barnet bliver ældre. Selvfølgelig kan man skifte ud i legetøj mm. løbende, så det gamle bliver gemt væk og det nye får plads - men alle der har oplevet en juleaften eller fødselsdag med børn, ved, at pladsen derhjemme næppe kan følge med mængden af gaver… Derfor er det alfa omega med masser af opbevaringsplads.

På BR.dk finder du både diverse børnereoler og anden opbevaring til børneværelset. Legetøjskister, små reoler med kurve eller opbevaringskasser er oplagte til børneværelset, da børnene på den måde selv kan få fingre i legetøjet og styre legen.

 

Størrelse: Indretning af stort eller lille børneværelse?

I mange hjem er børneværelset ofte et lidt mindre rum. Det kan være en kunst, at få alt til at være derinde, og i den sammenhæng kan du overveje følgende:

  • Er der plads til at børnetøjet bliver opbevaret et andet sted?
  • Er det muligt at have pusleplads i bryggerset eller på badeværelset?
  • Kan jeg inddrage væggene bedre – både til opbevaring og leg?
  • Er der plads i stuen eller køkkenet til at lave en lille ’børnezone’ – for eksempel med børnebord og børnestole, hvor dit barn selv kan sidde og spise, tegne, lege osv.?
  • Et legekøkken kan både placeres på børneværelset, men fx også i køkkenet, så dit barn selv kan lave mad, mens du laver mad.
  • Når barnet er blevet lidt ældre: Kan det give mening med en halvhøj seng med en lille trappe op, så der er plads til, at barnet kan lege i hyggerummet nede under sengen?

 

Find alt til børneværelset på BR.dk

Du finder alt til børneværelset her på BR.dk. Køb det du mangler online, og få leveret direkte til døren. 1, 2, 3 sæt i gang – Drømmeland og legeland er kun få klik fra børneværelset derhjemme.