365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Den store fastelavnsguide

Hvornår er det fastelavn? Hvorfor holder vi det?

Fastelavn er en højtid, som mange børn ser frem mod med stor begejstring. Der skal klædes ud, slås katten af tønden og spises fastelavnsboller til den helt store guldmedalje. Men hvornår er det nu egentlig, at det er fastelavn, og hvor stammer fastelavn overhovedet fra? Vi gør dig klogere på traditionen lige her.  

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om fastelavn

 

Først og fremmest – hvornår er det fastelavn? 

Fastelavn falder på en ny dato hvert år, så vi forstår skam godt, hvis du ikke helt har styr på, hvornår det er fastelavn. Fastelavn ligger altid et sted mellem 1. februar og 7. marts og altid på den søndag, der falder 7 uger før påskedag. Indtil 2030 falder fastelavn sådan her i kalenderen: 

  • 2024: søndag d. 11. februar 
  • 2025: søndag d. 2. marts 
  • 2026: søndag d. 15. februar 
  • 2027: søndag d. 7. februar 
  • 2028: søndag d. 27. februar 
  • 2029: søndag d. 11. februar 
  • 2030: søndag d. 3. marts 

 

Hvornår rasler man til fastelavn? 

Traditionelt rasler man netop på fastelavnssøndag, men mange gør det i dag også fastelavnsmandag – eller en anden dag omkring fastelavn, hvor det passer ind i familiens planer.   

 

Hvorfor holder vi fastelavn? 

Hvad er fastelavn overhovedet for en størrelse, og hvor stammer fastelavn fra? 

Oprindeligt stammer fastelavn fra den katolske tid i Danmark, hvor man fastede i 40 dage før påsken, og fastelavn blev holdt som en sidste fest inden, at man skulle leve mere restriktivt uden blandt andet kød og diverse lækkerier. Selvom fasten mistede meget af sin betydning efter reformationen i 1536, har vi alligevel holdt fast i at fejre fastelavn som en festlig højtid. 

Selve navnet fastelavn betyder fasteaften efter det tyske ord fastelabend. 

 

Hvordan fejrer man fastelavn? 

I dag er fastelavn langt fra så alvorlig en højtid, som det var engang, og fastelavn er først og fremmest en hyggelig og festlig tid fyldt med glade børn i flotte kostumer, der måske bliver kattekonge eller kattedronning, når der slås katten af tønden til årets fastelavnsfester. Fastelavn er på mange måder, hvad vi hver især gør den til, og det er op til den enkelte familie at finde frem til sine egne fastelavnstraditioner. Udklædning er selvfølgelig selvskrevet, hvis børnene ellers har lyst, og I kommer nok heller ikke udenom fastelavnsboller af enten den hjemmebagte eller hjemmebragte slags. 

 

Idéer til klassiske fastelavnsaktiviteter:

 

Klar, parat, fastelavnsstart!

Nu er du fastelavnsekspert og ved ALT, der er at vide, om en af Fætter BR's absolut yndlingshøjtider! Nu er det til til boller i maven og masser af ballade! Hos BR har et stort udvalg af forskellig udklædning til børn i størrelser til både store og små - Find dit favoritkostume og bliv klar til fastelavn her.

Alt, du skal bruge til fastelavn