365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Idéer til nissebreve

Få inspiration til breve fra nissen

FAQ om nissebreve

 

Med nissebreve kan du skabe en fortryllende julefortælling for dine børn. Og bare rolig - hvis kreativiteten ikke rækker, så læs med her og få BR's bedste idéer til, hvad der kan stå i brevene fra nissen. 

Rigtig glædelig jul!

 

Velkomstbrev

  • Start december med en hilsen fra nissen, hvor den beskriver, hvor spændt og glad den er for at være tilbage i huset.
  • Evt. del nissens forventninger til den kommende måned og opfordr børnene til at være ekstra rare og hjælpsomme, så der ikke bliver lavet for mange nisseløjer.

 

Nissedagbog

  • Skriv en lille fortælling om, hvad drillenissen har lavet om natten. Det kan både være som en del af nogle drillerier, der så er beskrevet i brevet, eller det kan være et brev i sig selv, der er dagens hilsen fra nissen.
  • Tip: Tilføj sjove detaljer eller små gåder for at holde børnenes nysgerrighed i live. Gåderne kan variere efter alder - et eksempel kunne være: Hvad kan falde om vinteren uden at slå sig? Svar: Sne. 

 

Skattejagtsbrev

  • Skriv et brev, hvor nissen inviterer børnene på en skattejagt. 
  • Del små ledetråde ud for at lede børnene til en lille overraskelse, som nissen har gemt. Det kan være et brev mere, en kalendergave, lidt julegodter eller noget helt fjerde. 

 

Ønskeliste

  • Skriv et brev, hvor nissen opfordrer børnene til at skrive tilbage med deres ønskelister. 
  • Fortæl, at nissen vil gøre sit bedste for at opfylde ønskerne, men at der også er glæde i overraskelser.
  • I kan lave en ønskeliste lige her på BR.dk eller hente inspiration i Ønskebogen.

 

Lad børnene forme fortællingen 

  • Skriv et brev, hvor nissen beder børnene om at sende den et spørgsmål (eller flere), som den kan svare på i sit nissebrev næste dag! På den måde kan børnene selv være med til at forme fortællingen, og børnene vil uden tvivl få masser af sjov ud af at finde på de helt rigtige spørgsmål til nissen.

 

Breve med aktiviteter

  • Nissens breve behøves ikke at have noget med gaver at gøre. I brevene kan du skrive eller tegne en juleaktivitet, som nissen inviterer jer til at lave. 
  • Det kan være f.eks. være en 'hjemme-julebiograf' med pebernødder, saftevand og julefilm, en julebage-dag, hvor I bager julesmåkager eller måske en invitation til 'nisse-disko', hvor I danser til julemusik med nissehuser og leger stopdans. 

 

Tips til nissebrevene

Nissebreve kan se ud på mange forskellige måder. Her er et par idéer:

  • Krøl papiret og fold det ud igen, så det ser lidt slidt og ’gammelt’ ud.
  • Farv papiret med lidt kaffe. Det kan også give et 'gammelt' look til dine breve.
  • Skal det være lidt mere festligt? Brug farverigt papir og pynt med små juletegninger. Du kan tegne en stjerne, en nisse, et julehjerte, en julegave, en snemand osv. 
  • Brug nissens "håndskrift" - det vil sige, forsøg at skrive brevene på en anderledes måde, hvor børnene ikke kan genkende det som din håndskrift. Skriv eksempelvis med venstre hånd, hvis du normalt er højrehåndet.
  • Vil du helst undgå at tegne selv? Så tilføj små klistermærker som illustrationer i brevene. 

 

Her på BR.dk finder du masser af krea-ting, som du kan bruge til at dekorere nissebrevene. 

Vi håber, at nissebrevene bringer en masse julemagi og hyggestunder hjemme hos jer i december måned. 

Rigtig god december!