10. Fortrydelsesret
Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varer købt online. En række varer er dog undtaget fra fortrydelsesretten, hvilket fremgår nedenfor af afsnit 10.2.
Fortrydelsesfristen for andre varer i sortimentet er 14 dage regnet fra den dag, hvor du får varerne fysisk i besiddelse.
Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.
Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du sende en utvetydig meddelelse herom til br.dk inden udløbet af fortrydelsesfristen til kundeservice på kundeservice@br.dk eller 89 30 34 00.
Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen:
- Til Salling Group, A/S, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand,
- e-mail: kundeservice@br.dk og tel. 89 30 34 00:
- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)
- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)
- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
- Serviceydelser/tjenesteydelser for den del af ydelsen der allerede er udført (f.eks. samling af cykler)
- (*) Det ikke relevante udstreges
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os besked.
10.1 Returnering ved fortrydelse
Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal de omfattede varer uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter afgivelsen af meddelelsen om fortrydelsen til br.dk sendes tilbage i væsentlig samme stand og mængde til br.dk.
Ønsker du at returnere en vare købt på br.dk, har du tre muligheder:
1) Du kan enten henvende dig i din nærmeste BR butik med varen,
2) du kan fremsende varen til BR, eller
3) du har mulighed for, at vi afhenter varen hjemme hos dig mod betaling.
Betalingen vil blive fratrukket det beløb, du skal have retur for varen. Se prisliste for afhentning af returvarer her.
Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for pakker over 20 kg.: (f.eks. legetårne, trampoliner og lign). Udgifterne til returnering af disse varer vil, igennem os, højest koste 910 kr. Vælger du selv at stå for returneringen, vil udgifterne til returnering af disse varer forventes højest at koste 5500 kr.
br.dk’ returadresse er: br.dk Graham Bells Vej 22, port 40 8200 Aarhus N.
Kontakt os her eller ring på telefon 89 30 34 00 for spørgsmål vedrørende returnering. Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Du bærer selv omkostningerne forbundet med returneringen og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Du skal kunne dokumentere, at varen er tilbagesendt rettidigt og bør derfor altid gemme postkvitteringen som bevis for, at du har afleveret pakken til posten/transportøren.
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
br.dk returnerer alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor br.dk har modtaget din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten.
Tilbagebetaling vil ske med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har samtykket til en anden tilbagebetalingsmetode. br.dk kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil br.dk har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne.
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes at varerne er blevet håndteret på anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. I tilfælde af en sådan håndtering som beskrevet ovenfor betragter vi varen som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. I visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse, hvorfor varen bør returneres i original emballage. Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os tilbage. Dette er inklusive leveringsomkostningerne allerede betalt til os, det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
10.1.1 Fortrydelse og returnering af merkøb og kombinationskøb.
Ved et merkøb eller kombinationskøb, fx køb 3 for 2 af det samme eller forskellige produkter, købt på br.dk, hvor du ønsker at benytte dig af din 14 dages fortrydelsesret, skal du returnere alle produkter omfattet af merkøbet eller kombinationskøbet. Du kan ikke blot returnere ét af produkterne, da produkterne i denne sammenhæng anses for én samlet pakke. Dette gælder både, hvis du sender varerne retur med post eller du tager dine produkter, købt på br.dk, med ned i din nærmeste BR butik.
10.2 Varer undtaget fortrydelsesretten
- Varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg
- Varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, herunder afskårne blomster og barrodsplanter,*
- Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen
- Varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen,
- Plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på,
- Digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din fortrydelsesret.
- Levering af ydelser i form af transport af varer eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt
*Ved køb af andre planter end de ovenfor nævnte anbefaler vi, at planterne opbevares forsvarligt i hele perioden indtil returnering. Når vi har fået planten retur, vil der blive foretaget en værdiansættelse af planten svarende til, hvad planten kan videresælges for i vores butikker. Vurderer vi, at planten ikke kan videresælges, eks. fordi den er visnet, kan du ikke få penge retur.