365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hæklekits

Kender du en lille en, der er glad for kreative projekter? Så er hækling helt sikkert det næste hyggelige projekt, I skal i gang med! Vælg mellem mange fine designs i vores udvalg af hæklekits her på siden.

Udfold de kreative sider med smarte hæklekits 

Er dit barn til syning og strik, så er hækling helt sikkert også en aktivitet for den lille kreative. Det er nemlig kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan hækles. Med hæklekits får du alt, hvad du skal bruge for at hækle en sød figur. Skal I hækle en lækker ispind, en muffin, en flødebolle eller måske en stor burger? Med masser af farvestrålende tråde og fine designs er der helt sikkert noget til ethvert barns smag - og vi er sikre på, at figurerne bliver lige til at spise! 

I vil opleve, hvordan tiden flyver afsted, mens I hjælpes ad med at skabe hæklede designs, som dit barn stolt kan vise frem til familien eller vennerne. Udfold jeres kreativitet med hæklekits fra BR.

 

Hvordan lærer man at hækle?  

Måske tænker du, at det er for svært at lære børn at hækle? Det lyder måske indviklet at lære, men her er et hæklekit det oplagte valg, så teknikken hurtigt kommer til at sidde i de små fingre. Med den rette vejledning og en hjælpende hånd får dit barn hurtigt styr på metoden og får gåpåmod til endnu flere kreative hækleprojekter. 

Vores hæklekits består af alle materialer og en opskrift til dit favoritdesign. Med en vejledning til, hvordan figuren skal laves trin for trin, bliver det langt nemmere at give jer i kast med det nye projekt.  

Der er intet så hyggeligt som at være sammen i processen om at skabe et hjemmelavet produkt. Med et hæklekit fra BR bliver det en leg at lære dit barn at hækle!  

 

Hæklede figurer - perfekte til legen

Hos mange børn er legekøkkenet en af de foretrukne steder at udfolde sig. En lille hæklet madvare passer som hånd i handske i det lille køkken, hvor menuen ofte står på is, kage og andre søde sager. De hæklede figurer er bløde og nemme at have med at gøre - også for de mindste. Du kan vælge hæklekits med forskellige madvarer her hos BR.   

En anden mulighed er at hækle barnets bedste sangvenner, som kommer på besøg i godnatsangene. Måske skal lille Peter Edderkop, tinsoldaten eller elefanten fra vuggevisen med, når de små skal puttes?  

Mulighederne er mange, når det kommer til de hæklede figurer. Gå på opdagelse i vores hæklekits her på siden og find inspiration til jeres næste hyggelige projekt, I kan hjælpe hinanden med.