365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Få styr på reglerne til dart

Dart samler familien og vennerne til et sjovt og konkurrencepræget spil, som handler om præcision og et sikkert kast. Men den runde dartskive med de mange felter kan måske være lidt svær at finde rundt i for nogle. I denne guide tager vi dig med ind i dartspillets verden, hvor du får styr på alle de gængse regler samt opdager de mange forskellige spillemuligheder.   

Få styr på forberedelserne 

Hæng dartskiven op på væggen - Bulls Eye skal være 173 cm fra gulvet. Hockeyen (der, hvor du kaster fra) skal være ca. 240 cm fra dartskivens front. 

I kan afgøre, hvem der skal starte, enten ved at trække lod eller kaste en dartpil hver og se, hvem der rammer nærmest Bulls Eye. I det traditionelle dartspil er det nemlig en fordel at starte! 

Regler for det traditionelle dartspil 

501 er det mest udbredte og traditionelle dartspil - og reglerne er simple! Hver spiller starter på 501 point og har 3 pile pr. kast, og så gælder det ellers bare om komme ned på præcis 0 med så få dartpile som muligt. Det vil altså sige, at pointene ikke tæller, hvis du rammer et højere point end dem, du har tilbage.  

Det er også derfor, at det er en fordel at starte i dette spil, da du derfor har mulighed for at ramme 0 point først, og spillet slutter altid med det samme, det sker, uanset hvor mange kast dine medspillere har haft.  

501 kan varieres alt efter, hvad I synes. Det vil sige, at I kan spille med 301 eller 1001 point, hvis I har mere eller mindre tid.  

Disse dartpile er ugyldige: 

  • Dartpile, der springer tilbage fra skiven, må ikke kastes om og er i stedet ugyldige. 
  • En dartpil, der tabes længere end 61 cm over hockeyen (der, hvor du kaster fra) er også ugyldig. 
  • Dartpilen er ugyldig, hvis det ikke er spidsen, der rammer dartskiven.  

 

En verden af sjove dartspil 

Jorden rundt 

  • 2 eller flere spillere 
  • Spillets formål: Nå hele pladen rundt 
  • Start fra 1, 2 … 20 osv. indtil I når til Bulls Eye.  
  • Spilleren, der først rammer Bulls Eye, har vundet. 
  • Specielle forhold: 
  • Rammes doublen i et felt, har man tilladelse til at springe næste felt over. 
  • Rammes triblen i et felt, har man tilladelse til at springe de 2 næste felter over. 
  • Når man når til 20, kan man score henholdvis 1 eller 2 ekstra dartkast ved at ramme double eller trible 20 (større chance for at ramme Bulls Eye). 

 

Shanghai 

  • 2 eller flere spillere 
  • Spillets formål: Ram felterne 1-20. 
  • Man har kun 1 kast (3 dartpile) til hvert felt. Den der scorer flest point i alt, har vundet.  
  • Specielle forhold: 

Man kan vinde ved at score en single, double, trible (Shanghai) i samme felt - uanset stillingen.  

 

Skovhugger 

  • 2 eller flere spillere. 
  • Spillets formål: Ram præcis 41 med 1 kast (3 dartpile).  
  • Hvis de 41 point opnås med kun 2 dartpile gælder det ikke. 
  • Hvis man ikke opnår 41 point på 1 kast (3 dartpile), bliver ens score halveret.