Skru op for snakken

De små lytter hele tiden med og reagerer på det, vi siger – først med hvin, fagter og gråd, senere med ord. Når vi taler med vores børn, føler de sig trygge og betydningsfulde, og så styrker det deres sprog. Så sæt bare gang i snakketøjet!

Allerede under graviditeten opfordres man som forælder til at tale med den lille spirrevip bag maveskindet, og det er der en rigtig god grund til. Din stemme virker nemlig beroligende på din baby. Det føles trygt og rart at have mor og far helt tæt på, som kan fortælle, hvad der er op og ned, når man er en hjælpeløs lille fis, der først nu skal til at lære at begå sig i den store verden. Det kan måske virke fjollet at tale med en nyfødt, der aldrig svarer, men det gør han faktisk. På sin helt egen måde, forklarer sundhedsplejerske Lena Dyhrberg, der er forfatter til bogen ’Født klog’.

– Din baby forstår, hvad du siger, og hvordan du har det. Meget mere end du tror. Han forsøger hele tiden at kommunikere med dig, både gennem gråd, fagter og mimik. Spræller han med arme og ben, er det et stærkt signal om, at han er glad og begejstret. Bliver han stiv og stritter imod eller kigger væk, signalerer hans kropssprog ’nej’. Børn græder faktisk sjældent, fordi de har ondt, men mest fordi de savner nærkontakt, har noget følelsesmæssigt i klemme, er trætte eller sultne. Gråd er en bøn om noget, de vil fortælle os noget, siger sundhedsplejersken.

Børn reagerer også på os som forældre. De kan mærke, hvis vi er sure, vrede eller kede af det, men det beroliger dem, når vi holder dem tæt og sætter ord på vores følelser. Det kan være en stor omvæltning at få ansvaret for et lille barn, så det er helt naturligt, hvis du indimellem er træt, udmattet og frustreret. ’Mor er lidt ked af det i dag, fordi hun har sovet dårligt i nat,’ kan du sige, hvis du har en off-dag, råder Lena Dyhrberg. Sådan lærer du også dit barn, at alle følelser er okay.

 

Tal bare løs

Dit barns sproglige fundament bliver lagt meget tidligt. Derfor er det vigtigt, at du gør det til en vane at tænke højt – også når du er alene hjemme på barsel med en lille blemås, der endnu intet sprog har.

– Børn suger til sig, når vi voksne taler, så sæt gerne ord på det, der sker. ’Nu ringer det på døren’ eller ’Mor laver kartoffelmos til dig’. Før du ved af det, siger dit barn sit første ord, og så er der ikke langt til at formulere sig i hele sætninger, siger Lena Dyhrberg.

Generelt har børn brug for forudsigelighed i deres liv. Derfor kan du også med fordel fortælle, hvad der skal ske i løbet af dagen. ’Nu skal vi hjem og besøge mormor’ eller ’Nu skal du have en ren ble’. Tal i korte, konstaterende sætninger. Det kan en baby lettere reagere på end et spørgsmål.

Lyt til dit barn

Omkring etårsalderen begynder dit barn så småt at tale. Mad er ‘mam’, far er ‘bar’, og koen siger ’muuuh’. Nu er barnet parat til at tage del i samtalen. I hvert fald den, der kredser om det nære. Det må ikke blive alt for avanceret. Tal for eksempel om familien, dagligdagen og bedsteforældrene, råder Lena Dyhrberg, der har mere end 30 års erfaring som sundhedsplejerske.

– Det er vigtigt, at vi taler MED og ikke til vores børn. At vi lader dem tale ud og finde de rigtige ord uden at presse på eller bryde ind. Og så er varm øjenkontakt altafgørende. Sådan signalerer vi, at vi er nærværende og lytter interesseret med. At de og dét, de siger, er vigtigt og betydningsfuldt, siger hun og minder om, at du er dit barns største sproglige inspirationskilde, og det forpligter.

Man er sjældent i tvivl, når et barn kommer fra et hjem, hvor der bliver bandet til den helt store guldmedalje, for jargonen smitter lynhurtigt af på barnets sprog. Tænk derfor over, hvordan du taler foran dit barn, råder Lena Dyhrberg. Det er dog helt almindeligt, at børn leger med sproget de første leveår og sammensætter sjove vrøvleord som ’numseprut’ og ’tissemandslort’, og senere afprøver de også slemmere ord fra bandekassen for at se, hvor grænsen går.

 

Klog på verden

Et barns ordforråd udvikler sig løbende. Særligt efter ferier oplever mange vuggestuepædagoger, at de mindstes sprog har taget et kvantespring uden lige, fortæller sundhedsplejersken. Ganske enkelt fordi der har været god tid til at tale sammen om stort og småt. I det daglige er også højtlæsning, sang og tegnefilm enormt stimulerende for dit barns sproglige udvikling.

– Der findes rigtig meget god børnelitteratur og børne-tv, som giver anledning til en god snak om alt fra søskende til dyr og natur. Det rejser nogle gode, undrende spørgsmål som eksempelvis ’Kan grise tale?’ og ’Bor der løver i Danmark?’, og det er alt sammen med til at udvide barnets bevidsthed om den verden, det lever i, slutter Lena Dyhrberg.

 

4 tips til at stimulere dit barns sprog

1. Læs bøger sammen, fra barnet er ca. fire måneder gammel. Start med pegebøgerne, og fortæl, hvad du ser: ’Se, det er en regnbue’. Når barnet bliver ældre, kan I læse højt fra diverse pixibøger og bøger med korte historier. Børn elsker gentagelser, så brug gerne en måneds tid på at læse den samme godnathistorie om og om igen.

2. Leg er den bedste måde at lære på. Bygger dit barn med klodser, så vis, hvilke en der er grøn, og hvilke en der er rød. Leger dit barn med dukker, så peg på munden og sig ‘mund’, på øjet og sig ’øje’. Få barnet til at gentage ordene: ’Kan du sige øje?’ Leger I med bondegårdsdyr, så gør det klart, at koen siger ’muuuh’, og hesten siger ’pruuuh’. Når barnet øver sig på dyrelyde, udvikler det mundmotorikken, som er afgørende for at lære at tale, spise og holde på mundvandet.

3. Syng sange sammen. Særligt de frække sange, der handler om prut, lort og tis, går rent ind.

4. Sæt en tegnefilm på. Hvad end det er Kaj og Andrea eller Gurli Gris, der hitter hos mindstemanden, så er dialogerne med til at udvikle dit barns ordforråd.

 

Om eksperten

Lena Dyhrberg, sundhedsplejerske med egen praksis og 30 års erfaring. Forfatter til ’Født klog’ og medforfatter til ’Sprogmiljøer i børnehøjde’.