Fri fragt på alle ordrer over 599 kr

0

Leg for livet

Gennem legen lærer børn at forstå sig selv, hinanden og verden omkring sig. Leg kan både åbne verden for vores børn og hjælpe dem med at forstå den. 

Og børn er heldigvis verdens bedste til at lege. Men det er ikke altid, legen får en chance, når børn tvinges på flugt, er ensomme eller bor i familier, hvor pengene er små. 

Røde Kors bruger leg og kreativitet i deres arbejde med børn, f.eks. ved at lege lege såsom "Farv dine følelser" for at styrke børns evne til at udtrykke følelser. Du kan se hele legen, og hvordan du leger den, nedenfor.

Nogle af de børn kan I hjælpe sammen med BR og Røde Kors. Når I køber vores søde Røde Kors-bamse, går hele overskuddet – 40 kr. – ubeskåret til Røde Kors. I kan også donere 50 kr. til Røde Kors og få et fint kort med en medalje, jeres børn kan klippe ud og give til verdens bedste legekammerat.

 

Røde Kors bruger leg og kreativitet i deres arbejde med børn, f.eks. ved at lege lege såsom "Farv dine følelser" for at styrke børns evne til at udtrykke følelser. Du kan se hele legen, og hvordan du leger den, nedenfor.

Legevejledning fra Røde Kors

 

Afledning i stedet for skæld ud ... Ofte hjælper det ikke at skælde børn ud. Det fører blot til mere uro. Prøv i stedet for at aflede børnene ved at tale til dem om noget andet, gøre noget andet eller vise dem alternative muligheder.

 

Fortæl børnene, hvad de må – i stedet for hvad de ikke må Det er nemmere for børn, når de ved, hvad de kan og må gøre, i stedet for hvad de ikke må. Hvis du kun fortæller børn, hvad de ikke må gøre, er børnene nødt til selv at oversætte og afkode, hvad de så kan gøre i stedet for.

 

Når du giver børn en besked, skal du huske at gøre den kort Børn forstår sjældent flere beskeder ad gangen. Så prøv kun at sige én ting ad gangen.



Pdf

Lege fra Røde Kors

 

Farv dine følelser

Formål: At lære barnet om forskellige følelser og give forældre mulighed for at tale med deres børn om følelserne.

Alder: Fra ca. 6 år.

Sådan foregår legen: Skriv alle de følelser ned, du kan komme i tanke om. Hvis I er en større gruppe, kan I brainstorme sammen og skrive alle følelserne ned på et stort ark papir. Mal forskellige farver på papiret, og forbind farverne med en følelse (papirarket er vedhæftet).

 

Ballonvolleyball

Formål: At lære børnene at samarbejde      

Alder: Fra ca. 7 år

Sådan spiller I: Lav en volleyballbane på gulvet. Del børnene op i to hold med maks. fire spillere på hvert hold.  Man får point, når ballonen rører jorden på det modsatte holds side. Alle deltagere på holdet skal "røre" ved ballonen, før den skydes tilbage til det modsatte holds side. 

 

Leg for en bedre barndom for børn i udsatte familier

Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i familier med få økonomiske eller sociale ressourcer. Røde Kors arbejder på mange forskellige måder med at forbedre hverdagen for udsatte børnefamilier. De arrangerer blandt andet lege for at styrke børns evner til at håndtere udfordrende situationer, ligesom de giver støtte til børns fritidsaktiviteter og afholder fællesspisning, udflugter og andre sociale arrangementer.

 Leg for at få det svære sagt

Røde Kors sørger for, at der i deres asylbørnehaver er ro til at lege. Gennem leg og tegninger kan børnene kommunikere det, der ellers kan være svære at få fortalt. 

Pia Elisabeth Petersen, koordinator i Røde Kors’ pædagogiske enhed. Hun husker især en piges tegning. Pigen havde set sin mor drukne i Middelhavet under familiens flugt til Europa. En dag tegner pigen bunden af en båd og noget vand. 

”Hun kigger op på mig og siger ”mama”. Hun ser på mig på en måde, som om hun vil tjekke, om jeg er klar til at høre det. Så tegner hun videre.”

Pia Elisabeth Pedersen understreger, at det i sådan en situation er vigtigt, at de voksne er nærværende, så børnene føler, at de kan stole på dem.

”Jeg slog armene om hende og sad med hende, så længe hun havde brug for at sidde.”

Pia Elisabeth Pedersen forklarer, at børn kan have lettere ved at åbne sig over for en pædagog end over for familien.

”Pigen vidste, at faren var ked af det, og børn vil ofte gøre, hvad de kan for ikke at gøre deres forældre endnu mere kede af det.”

Vi bruger cookies Accepter Læs mere