Fri fragt på ordre over 599 kr. (Gælder ikke BigNHeavy produkter)

0

 

Vi tester – og så tester vi igen

Det er helt naturligt at man tester legetøjet når man ønsker at levere sikkert legetøj til børn. Læs her hvordan BR arbejder med at teste produkterne.

Produktion i Kina

I årtier er størstedelen af alt legetøj i verden blevet produceret i Kina. Derfor etablerede BR i 1992 et kontor i Hongkong. I dag er vores medarbejderstab i Hongkong vokset til over 100 mennesker hvoraf 10 % arbejder direkte med produktsikkerhed og -kvalitet. Det gør det muligt for os at kunne kontrollere sikkerhed og kvalitet når vi køber produkter i Kina og andre sydøstasiasiske lande.

Før vi køber legetøj

Alt vores legetøj skal være sikkert og lovligt, og derfor udfører vi en risikovurdering før vi køber legetøj som er forbundet med en høj risiko. 

Vi ser meget omhyggeligt efter hvordan kemikalier bruges i legetøjet. Og vi er særligt forsigtige hvis børn kommer i direkte kontakt med et kemisk stof i f.eks. modellervoks, maling og kosmetik. I disse tilfælde kræver vi en liste over alle indholdsstoffer som så danner baggrund for en toksikologisk evaluering. Vi besøger også de fabrikker der producerer legetøjet, for at sikre at stofferne blandes i overensstemmelse med formlen. 

Før afskibning

Når fabrikken har afsluttet produktionen, foretager vi en inspektion før afskibning. Hvis vi er i tvivl om et produkts sikkerhed eller kvalitet, sender vi det til kontrol på et eksternt laboratorium. 

Strengere krav end loven foreskriver

Derudover har vi på vores hovedkontor i Danmark nogle professionelle medarbejdere med en omfattende viden om sikkerhed inden for legetøj. Disse medarbejdere sørger for at vi følger national og europæisk lovgivning i alle lande og holder sig opdaterede om initiativer og lovgivning. 

Vi overvåger konstant ny viden for at sikre at vi opfylder de rigtige krav. Vi opstiller vores egne, supplerende krav på områder hvor vi ikke synes at lovgivningen yder tilstrækkelig beskyttelse over for børnene. Her er nogle eksempler:

  • Vi accepterer ikke nogen former for ftalater i legetøj som børn kan tage i munden. 
  • Vi accepterer ikke produkter som afgiver formaldehyd. 
  • Vi lagerfører kun selektivt produkter med parfume, og i alle tilfælde skal de testes for almindelige allergifremkaldende stoffer.  
  • Vi accepterer ikke produkter som tuscher, maling, makeup og modellervoks hvis de indeholder konserveringsmidler som forbindes med kendte allergiske reaktioner eller frigivelse af formaldehyd. 
  • Vi prøver at føre alternativer til klorholdige produkter i vores sortiment af plejeprodukter til pools.
  • Vi tester babylegetøj med 50 % højere grænseværdier end loven foreskriver.
Vi bruger cookies Accepter Læs mere