365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Hoppekids

Hoppekids er Danmarks førende brand inden for Svanemærkede modulære børnesenge, og de er de første, som har fået æren af at bære mærket. I 2013 blev Hoppekids’ modulære sengesystemer Svanemærket, og derfra har de løbende tilføjet flere børnemøbler til denne kategori herunder både svanemærkede madrasser og en svanemærket tremmeseng.

Få inspiration i Hoppekids kataloget

Børneværelset er ikke bare et rum med møbler. Det er her, fantasien og kreativiteten får frit løb, og hvor dit barn leger, lærer og vokser. Bliv inspireret af de vidunderlige universer i Hoppekids kataloget, som åbner en verden af mulighededer for indretning af børneværelset.

Hoppekids – Sikre og holdbare børnemøbler

Siden 1995 har målet for Hoppekids været at bruge hjerte og sjæl til at skabe de bedste og mest sikre børnemøbler til verdens børn. Hoppekids ønsker med deres møbler at skabe en tryg base for børn, hvor de kan udvikle sig, og hvor fantasien kan få frit løb. Derfor går Hoppekids også meget op i at levere kvalitetsmøbler til børneværelset, som kan bruges i mange år, og som kan gå i arv mellem søskende.

I dag kan de være stolte af, at de er de første og eneste, som producerer modulære Svanemærkede børnesenge. Hoppekids anvender FSC® Mix (FSC-C109484)-certificerede materialer (Se efter FSC Mix mærkning under hvert enkelt produkt for bekræftelse). Mærkningens mål er at sikre ansvarligt skovbrug i verdens skovområder. Kombinationen af disse to mærker er med til at sikre holdbare og mindre miljøbelastende senge til børneværelset. Du kan læse mere om FSC certificeringen her.

5 grunde til at vælge en Hoppekids seng:


Små universer på børneværelset

Børneværelset er for Hoppekids det vigtigste rum i hjemmet. Det skyldes at børn oftest bruger rigtig meget tid derinde - de både leger, sover og udvikler sig. Det er derfor vigtigt for Hoppekids, at børn har plads til leg og har den helt rigtige seng til nattens eventyr. Men for børn er sengen ikke kun noget man sover i, men det er også her de bygger huler, laver rumskibe og slapper lidt af.

I den forbindelse har Hoppekids udviklet et hav af forskellige modulære senge til børneværelset, så dit barn kan få netop den seng, de ønsker sig.

Det kan være at tremmesengen er blevet for stor, og den derfor skal skiftes ud med en klassisk juniorseng i forskellige farver. Det kan også være, at pladsen på værelset er knap, og så kan en høj seng være det rigtige valg - for så er der mere gulvplads til at udfolde sig på. Men i takt med at barnet bliver ældre, kan man med Hoppekids modulære senge lave juniorsengen højere ved at tilføje sengemoduler.

Til de halvhøje- og mellemhøje senge fra Hoppekids findes der en masse fine forhæng og tekstiler i forskellige temaer, så børneværelset kan indrettes efter barnets interesser – er dit barn f.eks. kæmpe fan af dinosaurer eller er yndlingsfarven pink, så findes der de helt rigtige tekstiler til dem. Derved kan sengen nemt ændre udseende uden at sengen skal skiftes ud - og så får dit barn den hyggeligste hule under sengen, hvor der er plads til at læse bøger, lege og meget mere.

 

Opbevaring er en vigtig faktor på børneværelset

Børneværelset er et vigtigt rum i huset. Men det er også oftest her, at der er meget rod. Derfor har Hoppekids udviklet en række forskellige opbevaringsmuligheder til børn. De har f.eks. deres STOREY reolsystem, som har livstidsgaranti, hvilket sikrer jer kvalitetsmøbler, der holder. STOREY viser endnu engang, hvordan Hoppekids forsøger at forlænge deres møblers levetid. Reolen kan nemlig justeres efter børns alder, så skrivepladen f.eks. er i den rigtige højde hele tiden. Derudover kan den både laves større og mindre alt efter hvor meget reolplads, man vil have. Hoppekids anvender FSC® Mix (FSC-C109484)-certificerede materialer (se efter FSC Mix mærkning under hvert enkelt produkt for bekræftelse). Mærkningens mål er at sikre ansvarligt skovbrug i verdens skovområder. Du kan læse mere om FSC certificeringen her.