Konkurrencebetingelser

 

Generelle vilkår for deltagelse i konkurrencer hos BR

Ved de fleste tilfælde skal man være over 18 år for at kunne deltage i konkurrencer arrangeret af BR, medmindre andet er beskrevet. BR forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år.

Med mindre andet er tilkendegivet, er deltagelsen gratis, og hver person kan kun deltage én gang. Forsøg på snyd og brug af falsk navn og adresse vil medføre udelukkelse fra konkurrencen.

Konkurrencer har kun til formål at være underholdende. Deltagere kan ikke efterfølgende rette krav mod BR.

Præstationer i forbindelse med deltagelse i en konkurrence er BRs ejendom og må ikke overgives til tredje part med mindre andet er aftalt.

Alle konkurrencevindere kontaktes direkte. BR forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og by på vinderen af en konkurrence eller event på såvel BR.dk som andre medier, som BR anvender. Dog oplyses der kun vindere på konkurrence med 10 vindere eller færre. Hvis der er flere vindere i samme konkurrence, forbeholder BR sig retten til ikke at offentliggøre dem. 

Præmier, der ikke er afhentet 3 uger efter de er vundet, forbliver BRs ejendom. I forbindelse med afhentning af præmier kan BR kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation som pas eller kørekort.

Ansatte i Salling Group og deres husstande må ikke deltage i konkurrencer. Vi forbeholder os retten til at trække eventuelle præmier tilbage, hvis dette opdages. Ansatte hos samarbejdspartnere og dens husstand på heller ikke deltage i konkurrencer, hvor samarbejdspartneren er sponsor. 

Tilmeldinger modtaget efter sidste tilmeldingsfrist vil ikke komme i betragtning. Det er alene BR, der afgør om en tilmelding, er modtaget rettigdigt og kan godkendes. I en konkurrence, hvor deltageren efterfølgende skal indgå i en rækkefølge, forbeholder BR sig ret til at afgøre, hvilket nummer deltageren skal have.

Det er deltagerens eget ansvar, at tilmeldingen kommer rettidigt frem. BR kan ikke holdes ansvarlig for problemer med tilmeldingen, hvad enten det sker på internettet, i varehusene, pr. telefon, e-mail, post etc.

BR kan bestemme, at deltagelse i en konkurrence alene kan begrænses til en bestemt form for tilmelding eller i et begrænset fora som f.eks. BR.dk, kupon i katalog eller butikken, Facebook etc.

Konkurrencedeltagere accepterer, at BR må eksponere navn og by på BRs platforme. Deltagerne accepterer, at ens navn vil kunne blive brugt i forbindelse med promovering, og at dette sker uden nogen som helst form for vederlag.

Gevinster kan ikke ombyttes til kontanter. En gevinst vil ikke blive udleveret til en vinder i fald, at personen i besiddelse af gevinsten vil overtræde lovgivningen.​

Ved deltagelse i en konkurrence eller event hos BR er man indforstået med konkurrencereglerne.

BR forbeholder sig ret til at afslutte konkurrencer uden forudgående varsel. BRs afgørelse i forbindelse med konkurrencer er endelig.

 

Evt. klager over konkurrencer skal rettes til BRs Kundesupport her.