Handelsbetingelser

Handelsbetingelser ved køb på BR.dk

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på BR.dk samt via tablet i butikkerne ved enten kontant betaling i kasselinjen eller via Dankortbetaling. Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os. 

Ved din bestilling af varer på BR.dk eller tablet i butikkerne accepterer du nedenstående aftalevilkår. Hvis du handler erhvervsmæssigt, skal du være opmærksom på B2B vilkårene nedenfor. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Ud over vores betingelser henvises til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

Generelle oplysninger

Salling Group A/S
CVR-nr. 35954716

Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

E-mailadresse: [email protected]
Telefonnummer:
89 30 34 00

Priser og særlige tilbud

Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. Leveringsomkostningerne opkræves pr. pakke og varierer afhængigt af antal af varer, varetype, vægt og volumen. Leveringsomkostningerne beregnes og fremgår inden gennemførelsen af købet. Vi bestræber os på at pakke i så få antal pakker som muligt.

På udvalgte varer/kategorier er leveringen gratis ved køb over et bestemt beløb. Dette fremgår altid af hjemmesiden.

Priser på BR.dk
På hovedparten af BRs produkter er priserne identiske, uanset om du handler online på BR.dk eller i en af vores fysiske butikker. I nogle tilfælde kan du dog opleve, at priserne kan være forskellige. Dette skyldes, at vilkårene ikke er ens.

Prisfejl og mængdebegrænsning

Vi tager forbehold for forkert angivne priser, udsolgte varer, begrænsning af salgsantal, tastefejl, trykfejl og anden fejlskrift samt leveringssvigt. Vi er berettiget til at annullere din ordre som følge heraf, og du vil blive underrettet via e-mail.

Afstemning af lagerbeholdning

Når du handler på BR.dk, afstemmes lagerbeholdningen to gange: når produktet bliver lagt i kurven samt ved betaling af produktet. Vi bestræber os selvfølgelig altid på at vise den korrekte lagerbeholdning, men i enkelte tilfælde kan der forekomme uoverensstemmelse mellem den viste lagerstatus og den faktiske lagerbeholdning. Dette skyldes, at ikke alle sider opdateres med samme interval, og du kan derfor i sjældne tilfælde opleve at blive afvist ved forsøg på køb.

Betaling

Køb foretaget på BR.dk eller via dankortbetaling på tablet i butikkerne
Der kan betales med følgende nordisk udstedte betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard/MasterCard og Visa Elektron. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden.

Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren lægges på BR.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger. Det vil dog altid fremgå, at varerne er betalt med Dankort/kreditkort og af hvem. 

Køb foretaget på tablet i varehusene via kontantbetaling i kasselinjen
Betaling sker ved kasselinjen, som der betales for øvrige varer i BR butikken. Når betaling er godkendt, modtager du en betalingsbekræftelse på e-mail. Bemærk at dette alene er en besked om, at ordren er betalt og at vi derfor går i gang med at behandle ordren. Det er din almindelige kassebon, der gælder som bevis for din betaling.

Sikkerhed ved betaling af køb foretaget på BR.dk eller via dankortbetaling på tablet i varehusene

Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via PBS-godkendt Payex-software. BR.dk gemmer ikke dine oplysninger. PBS har certificeret BR.dk til at anvende denne betalingsform, og det er derfor sikkert at betale med kreditkort.

Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:

•    Varen ikke leveres
•    Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor
•    Der hæves penge fra din konto uden din forudgående accept

Personoplysninger

Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på BR.dk, behandles af Salling Group og eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling - herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt og vil aldrig blive videregivet til tredjepart.

I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mail-adresse blive brugt i forbindelse med vores markedsføring indenfor de interesseområder, du via din tilmelding har givet samtykke til. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke afmeld i mailen eller ved at kontakte kundeservice, og dine oplysninger vil herefter blive slettet. Vi henviser i øvrigt til den samtykketekst, som du har accepteret på BR.dk til at modtage markedsføring og nyhedsbreve.
 
Du kan jf. Persondataforordningen få fuld indsigt i dine oplysninger ved skriftlig henvendelse til:

Salling Group
Rosbjergvej 33
DK-8220 Brabrand
Att. BR.dk

Levering

Der leveres kun til adresser i Jylland og til adresser på brofaste øer i Danmark (gælder dog ikke Enø) – dette vil fremgå, når du forsøger at gennemføre din bestilling. Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse. Vær opmærksom på, at vejen til dit hus skal bestå af et kørefast og stabilt underlag.

Da vi benytter forskellige lagre rundt om i Danmark, kan din bestilling blive splittet op i flere delleveringer.
En bestilling kan ligeledes blive håndteret af forskellige fragtfirmaer, hvis der indgår forskellige varetyper. Uanset antallet af delleveringer vil leveringsomkostningen samlet set aldrig overstige det beløb, der fremgår af din bestilling.

Ved ordrer, der leveres af BFT Logistik vil levering være til kantsten eller hoveddør. Hvis du bor i hus, vil fragtmanden levere til din hoveddør i stueplan. Hvis du bor i etageejendom, vil der blive leveret til kantstenen dvs. døren til opgangen og ikke døren til din lejlighed. I visse tilfælde er det muligt at tilkøbe serviceydelser i forbindelse med leveringen.

Det er et krav, at du er på leveringsadressen i tidsrummet for levering. Er du ikke hjemme til at modtage din levering, kan der arrangeres en genlevering mod betaling af genleveringsomkostningerne.

Når varerne sendes afsted fra vores lager, modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du kun en faktura for de varer, der er afsendt. Evt. resterende varer på din bestilling vil du modtage faktura for, når de efterfølgende afsendes.

Leveringsomkostningerne varierer og afhænger bl.a. af varetype, vægt, leveringssted, leverandør m.v. De samlede leveringsomkostningerne vil fremgå, når du bestiller varer på BR.dk

Send&Hent-Leveringer
Som udgangspunkt leveres din pakke til den valgte Send&Hent-boks. Hvis denne ikke er ledig til brug for leveringen, kan BR.dk vælge at indlevere pakken til en anden Send&Hent-boks. Du vil i så fald modtage information om det nye afhentningsted. BR.dk tilbyder udelukkende levering til Send&Hent-bokse, når denne leveringsform er valgt.

Send&Hent Oversize  
Af hensyn til vores medarbejderes sikkerhed og efterlevelse af gældende arbejdsmiljøregler har vi ikke mulighed for at tilbyde hjælp til løft af varen udenfor bygningen.

Storgods
Varer som legetårne, trampoliner og lign., bliver leveret som storgods. Varerne bliver leveret som kantstenslevering, og der kræves ikke underskrift. Derfor behøver du ikke være hjemme på leveringsdagen. Fragtmanden læsser af på en passende placering. Ved leveringen kræves det, at vejen har kørefast underlag - ikke grus, brosten eller lignende, og at vejen er let fremkommelig for store lastbiler

Leveringstid

Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager og hvilken transportør, der er tilknyttet varen. Det vil altid fremgå på varens side, hvornår en given vare kan leveres.
 

Fortrydelse af køb og returnering

Fortrydelsesfrist

Varer købt på BR.dk og via tablet i varehusene er omfattet af BR’s fortrydelsesret regnet fra tidspunktet for modtagelsen af varen. Du skal altid have din kvittering klar som dokumentation for købet.

Varer, der er uåbnede og er i original emballage, er omfattet af en 365 dages fortrydelsesret. Dette gælder kun, såfremt varen er uåbnet og i original emballage. Hvis varen derimod er åbnet men ubrugt, har køber en almindelig 14 dages returret.

Består varen af flere partier eller dele, udløber den almindelige fortrydelsesfrist 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb under den almindelige fortrydelsesret. Meddelelsen skal gives ved [email protected] eller ved at benytte standardfortrydelsesformular. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

Returnering

Du skal returnere din vare til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb under den almindelige fortrydelsesret. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Ønsker du at returnere en vare købt på BR.dk eller via tablet i butikkerne, har du to muligheder. Enten kan du henvende dig i din nærmeste BR butik med varen, eller du kan fremsende varen til BR.dk.

Husk altid at medbringe eller medsende faktura ved henvendelse i en BR butik eller ved fremsendelse til BR.dk.

BR.dk’s returadresse er:

BR.dk

Graham Bells Vej 22, port 40

8200 Aarhus N

Kontakt os her eller ring på telefon 89 30 34 00 for spørgsmål vedrørende returnering. 

Varens stand, når du sender den retur

Ønsker du at returnere varen under den almindelige fortrydelsesret, og har du åbnet eller afprøvet varen, hæfter du for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Manglende original emballage kan udgøre en værdiforringelse, hvorfor varen bør returneres i original emballage.

Ønsker du at returnere varen under den udvidede fortrydelsesret, skal varen, du returnerer, være uåbnet og i original emballage.

Delvis fortrydelse

BR giver dig adgang til delvis at fortryde dit køb. Du skal hertil være opmærksom på, at hvis du har købt flere varer i én ordre og ønsker at fortryde dele af ordren, refunderes leveringsomkostningerne ikke. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Bemærk: Du har ikke krav på tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse af dit køb.

Ved ordrer, der alene indeholder varer fra én lagerlokation, refunderes leveringsomkostningerne kun ved returnering af hele ordren, idet omkostningerne er de samme uanset antallet af varer.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. 

Læs mere om fortrydelse og returnering under www.br.dk/kundeservice

Særlige returregler

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

                                                                                                                     

1.     levering af varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg

3.     Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen,

4.     Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen, 

5.     Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på,

6.     Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din fortrydelsesret.

Reklamation - guide til defekte varer?

Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen. 

Du kan efter købeloven enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Reklamation kan ske i din BR butik, hvor særligt uddannet personale er parat til at afhjælpe fejl og mangler. Du har ansvaret for backup af alt eksisterende materiale på indleverede produkter.

Kan personalet ikke afhjælpe fejlen, sendes varen til reparation hos et eksternt værksted. På udvalgte produkter vil du, mens dit produkt er til reparation, kunne låne et låneprodukt. Når du henvender dig i servicecentret skal blot medbringe varen og fakturaen, der gælder som din bon.

Transportskader
Når du modtager dine varer, opfordrer vi til, at du kontrollerer pakken for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt hurtigst muligt kundeservice og meddel, at du har afvist varen.

Sådan håndterer du en defekt vare
Hvis du vil reklamere via BR.dk kundeservice, bedes du altid oplyse ordrenummer, produkttype og en kort beskrivelse af fejlen. Du vil herefter blive kontaktet for det videre forløb. Kontakt os [email protected] eller på telefon
89 30 34 00.

Værneting

Købs- og leveringsbetingelser for BR.dk er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og BR.dk, i anledning af køberens køb af varer fra BR.dk, skal afgøres ved retten i Aarhus.

Klageadgang

Du har mulighed for at få behandlet en klage ved skriftlig henvendelse til [email protected]

Klage kan derudover indbringes for Nævnenes Hus' Center for Klageløsning, Toldboden 2, 8800 Viborg Læs mere på www.forbrug.dk.  

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse [email protected]

 

 

Særligt om erhvervskunder - B2B

OPFORDRING TIL AT GØRE TILBUD
Tilbud på BR.dk og tablet i butikkerne er rettet mod privatkunder. I forhold til erhvervskunder er der alene tale om en opfordring til at gøre tilbud, som vi ikke er forpligtede til at acceptere.  Vi forbeholder os ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden, da disse er automatisk beregnet. Ligeledes forbeholder BR.dk sig ret til at begrænse antallet af solgte enheder til særlig markedsført pris, da vi altid vil prioritere salg til private.

Mailen der modtages efter at en ordre er gennemført er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke BR.dk's accept på at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil køber blive kontaktet af kundesupport hurtigst muligt.
 

Ingen returret på varer solgt til erhvervskunder

Reklamation og mangler
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give sælger besked. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Sælger kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt sælger anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko, returnere den angivelige mangelfulde vare til sælger i original emballage. Sælger forbeholder sig ret til kun at modtage den angivelige defekte del.
Reklamationer på mangler og brækage forårsaget i erhvervsmæssige sammenhænge accepteres ikke.  


Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af Salling Groups og de pågældende producenters immaterielle rettigheder og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.

Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand, idet omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for tabt datamateriel. Dette gælder ydermere under indlevering af produkter til reparation. Køber har ansvaret for backup af alt eksisterende materiale på indleverede produkter.

Ejendomsforbehold 
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inklusive leveringsomkostninger samt eventuelle renter og omkostninger er betalt fuldt ud. Køber forpligter sig til at holde leverancen forsikret og skadefri indtil hele købesummen er lagt.

 

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

 

Vi er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

 

Du finder vores kontaktoplysninger her:

 

Salling Group A/S

 

CVR-nr. 35954716

 

Rosbjergvej 33

 

8220 Brabrand

 

www.sallinggroup.com

 

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

 

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

 

                Gennemførelse af køb via vores webshop

 

         Administration af din relation til os som kunde

 

         Drift og optimering af vores webshop for at give dig den bedst mulige brugeropelvelse, herunder udarbejdelse af statistik i anonymiseret form

 

         Opfyldelse af krav ifølge lovgivningen, herunder i forhold til bogføring

 

         Personalisering af tilbud og markedsføring til dig baseret på dine køb og din adfærd og søgninger på vores website

 

         Hvis du tidligere har købt varer i webshoppen, sender vi dig eventuelt markedsføringsmateriale, der angår produkter svarende til dine tidligere køb hos os

 

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:

 

         Indgåelse af aftale om køb af varer eller ydelser via vores webshop, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(b)

 

         Opfyldelse af markedsførings- og bogføringslovgivningen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(c)

 

         Vores legitime interesse i at kunne administrere dine oplysninger som kunde hos os, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(f)

 

         Hvis du logger ind med en profil på vores webshop, fx via din profil hos Salling Group, henvises til privatlivspolitikken i profilbetingelserne.

 

Kategorier af personoplysninger

 

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:

 

-        Kontaktoplysninger fx navn, adresse, telefonnummer, mail,

 

-        Køn og alder

 

-        Betalingsoplysninger

 

-        IP adresser

 

Modtagere eller kategorier af modtagere

 

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

 

         Databehandlere som leverer services til intern databehandling, det kan fx være leverandører af softwareløsninger der muliggør vedligeholdelse og betjening af hjemmesiden.

 

         Databehandlere der behandler data eksternt, det kan fx være hosting af den platform hvorpå hjemmesiden er lagret, herunder også databehandlere der leverer statistiske værktøjer til personalisering og analyse af købsadfærd.

 

         Vores samarbejdsparter i form af leverandører og underleverandører af varer og tjenesteydelser

 

         I tilfælde af at du har valgt at finansiere dit køb via vores finansieringspartner, kan oplysninger om dit køb blive videregivet til disse for at bekæmpe svig ved optagelse af lån, hjemlen til videregivelse vil i så fald være databeskyttelsesforordningens art. 6, 1, e og f.

 

         Revisorer, advokater og andre rådgivere

 

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

 

Vi anvender følgende leverandører af IT support på vores IT systemer i Salling Group generelt, der kan indebære overførsel af persondata til leverandørerne:

 

         International Business Machines Corporation (IBM) – Databehandler

         Microsoft Corporation - Databehandler

 

Som følge af denne support overfører vi persondata til følgende lande uden for EU/EØS:

 

         International Business Machines Corporation (IBM) - Indien og USA

         Microsoft Corporation - USA

 

Overførselsgrundlaget er:

         International Business Machines Corporation (IBM) –

o   USA: Certificeret under EU-U.S. Privacy Shield, jf. databeskyttelsesforordningens art. 45.

o   Indien: EU-standardkontraktbestemmelser, jf. databeskyttelsesforordningens art. 46.

         Microsoft Corporation - Certificeret under EU-U.S. Privacy Shield, jf. databeskyttelsesforordningens art. 45.

 

Hvor dine personoplysninger stammer fra

 

De oplysninger du har afgivet i forbindelse med køb via webshoppen.

 

Opbevaring af dine personoplysninger

 

Vi opbevarer dine personoplysninger i 72 måneder regnet fra dit køb som følge af dokumentationskrav i henhold til bogføringslovgivningen.

 

Profilering

 

Vi anvender profilering til brug for målretning af vores annoncering til dig på baggrund af din adfærd på vores hjemmeside, og de oplysninger som du har afgivet i forbindelse med tilmelding til et eller flere af vores nyhedsbreve.

 

Vi profilerer hvilke produkter eller produktgrupper, du er mest interesseret i for at kunne målrette vores annoncering imod at kunne tilbyde dig de mest relevante tilbud, nyheder og produkter.

 

Du kan til enhver tid gøre indsigelse imod profilering, hvorefter vi ophører med at profilere dig som anført og sletter de indsamlede data om dig.

 

Cookies

 

Link til vores cookiepolitik er at finde nederst på siden på br.dk

 

Dine rettigheder

 

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os her https://gdpr.sallinggroup.com/hc/da

 

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

 

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

 

Ret til berigtigelse (rettelse)

 

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

 

Ret til sletning

 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

 

Bemærk, at hvis du beder om at blive slettet, kan vi alligevel være forpligtet til at opbevare visse af dine oplysninger, jf. ovenfor om opbevaring.

 

Ret til begrænsning af behandling

 

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

 

Bemærk, at hvis du beder os om at begrænse behandlingen af dine oplysninger, kan det medføre, at du ikke længere vil være i stand til at benytte vores webshop.

 

Ret til indsigelse

 

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

 

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

 

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

 

Klage til Datatilsynet

 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 28-05-2019