365 dages bytteservice - i butikkerne og på BR.dk
Ønskeliste
Din kurv

Perler

Den store verden af perler byder på et væld af muligheder! Uanset om du skal skabe dit næste favoritsmykke, eller om det er tid til at give sig i kast med endnu en ny perleplade, så har vi perlerne til dig! Gå på opdagelse i BR’s store udvalg herunder, og find dine favoritter.

Perler til at udfolde kreativiteten 

De fleste børn er vokset op med at lave perleplader. Spændingen, når dit barn starter med at vælge det motiv, der skal skabes i dag - hvad end der er tale om en pink elefant eller en blomst i alle regnbuens farver. Dernæst venter en masse fordybelse og hyggelige timer, hvor alle kan komme ned i gear, imens perlerne bliver lagt én efter én. Når kunstværket endelig er færdigt, er der intet bedre end at se dit barns stolte ansigt, når perlepladen er strøget og klar til at pynte op i hjemmet.

Perler og perleplader giver altså rig mulighed for familiehygge, men i BR’s udvalg finder du så varierede designs, at fantasien kan række meget længere end blot perleplader.

Sæt gang i familiehyggen med perler til børn 

Perler er den perfekte beskæftigelse for familien - her kan alle være med! Lad børnene slå fantasien løs og skabe alverdens fine kreationer, imens du selv giver dig i kast med et detaljeret og udfordrende projekt. Vi har et bredt udvalg, som understreger, at kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan skabe.  

Brug perlerne i dine projekter med syning og strik, eller kombinér dem med de sjove sæt fra lav-selv-smykker. Vi har alt til den kreative sjæl, så der er dømt underholdning i mange timer.  

Stort udvalg af perler hos BR 

Farverige perler, perlesæt til smykker og hårpynt, perlemix som kan danne de fineste figurer - mulighederne er uendelige! Vores udvalg omfatter alt lige fra små plastperler til store træperler i alverdens farver - heriblandt har vi et stort udvalg fra det anerkendte mærke Hama.

Er du klar til at lege med perler for både store og små? Gå på opdagelse i BR’s store udvalg, og find dit ønskede perlesæt - snart er hele børneværelset fyldt med de fineste kreationer.