365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Slikposer

Findes der nogle børn - eller voksne for den sags skyld - som ikke elsker en god slikpose? Vi har svært ved at tro det! Hos BR sætter vi rammerne for den perfekte børnefødselsdag med et udvalg af slikposer, som du helt selv kan fylde med alle dine favoritter, når vi snakker slik og søde sager.

Slikposer til børnefødselsdagen

Mange af os kunne sikkert godt spise slik hver dag, men de fleste af os ved også, at det bør vi lade være med. Og når nu slik er en smule syndigt, så hører det sig selvfølgelig til, når der er børnefødselsdag!

Slikposer er et godt valg til børnefødselsdagen. På den måde har børnene én pose at forholde sig til, i stedet for et stort fad, hvor alle de små fingre kæmper om at få fyldt den ene håndfuld op efter den anden.

Slikposerne kan sagtens være blandede på forhånd, og så kan børnene selv bytte indbyrdes, hvis de har lyst til det. Derudover kan du lade slikposerne være en præmie for eksempel i forbindelse med en skattejagt eller lignende.

Lad børnene blande sin egen slikpose

Du kan også give børnene frie hænder til at blande sin helt egen slikpose med de søde sager, som de allerbedst kan lide. Dét kan du gøre ved at lave en slikbuffet, som helt sikkert vil skabe stor glæde og iver hos alle børnene.

På den måde bliver processen en leg i sig selv, fordi børnene får samme følelse, som når de får lov til at blande en slikpose i en rigtig slikbutik. Samtidig har de fortsat hver sin pose, som de kan få lov til at fylde op.

Find dine slikposer på BR.dk

Hos BR har vi flotte og farverige slikposer, som kan bidrage til den helt rigtige stemning. Du kan også give dit barn en hjemmeblandet slikpose med til hvert barn i klassen eller institutionen - og selvom det hedder en slikpose, kan du fylde poserne op med lige det, du ønsker!

Vi har alt, hvad I skal bruge af festartikler til børnefesten for at skabe den helt rigtige stemning! Gå på opdagelse i vores store udvalg af dekorationer og fødselsdagspynt - vi sørger for at sende artiklerne afsted til dig!