365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Sjove og hyggelige aktiviteter

Få inspiration til hjemme-hygge

Tik tak, tik tak - nogle dage kan det være svært at finde på ting at lave med de små, og tiden nemt kan komme til at føles lang for dem. Så hvordan sikrer man, at børnene er nogenlunde underholdt, uden at der går helt iPad i den? Her er et par tips til små, sjove aktiviteter med de små.

God fornøjelse :)

Tag på skovbingo

Tag ungerne med på opdagelse i skoven. Med skovbingo får skovturen et ekstra formål. Se, om I kan finde alle tingene på bingopladen – børnene vil elske at komme på tur og gå på opdagelse efter dyr og planter. 

Sådan gør du:

  • Lav en skovbingo-plade og print i det antal eksemplarer, du skal bruge, og put dem evt. i en plastlomme. Psst... Du kan hente vores skovbingo plade her
  • Tag børnene med i skoven. Giv dem hver deres plade og et stykke farvekridt, så de kan krydse de ting af, de finder.

Målet er at få fuld plade - Den der har bingo først har vundet

Psst... Laminér pladen og brug whiteboardmarkers. På den måde kan pladen bruges flere gange.

 

Fold et sejt piratskib!

Ohøj pirat! Skal du ud og sejle?

Find et A4 papir og følg step by step på billedet ovenfor og snart har du et sejt piratskib!

Lav jeres eget modellervoks

Modellervoks er hurtigt og nemt at lave selv. Følg den nemme opskrift her - og giv dit barn en kagerulle og forme i hånden. Sæt i gang!

Ingredienser:

  • 2 dl salt
  • 5 dl mel
  • 2 spsk. citronsyre eller vinsyre - gerne godkendt til levnedsmiddelbrug (OBS. kan udelades – det er udelukkende til konservering)
  • 2 tsk. olie
  • 5 dl vand
  • Lidt farvepasta eller frugtfarve – evt. i forskellige farver

Sådan gør du:

Bland salt, mel og evt. vinsyre i en gryde. Rør blandingen sammen med vand, olie og farve. Varm op, og rør grundigt rundt med grydeske eller en håndmixer med dejkroge. Når modellervoksen er blevet tyk, skal du tage gryden af varmen. Tag derefter massen ud på bordet, og ælt den grundigt igennem.

Lad modellervoksen køle ned, inden børnene skal i gang med at lege. I får ca. 500 g. modellervoks ud af opskriften. Hvis modellervoksen klistrer, kan du putte mere mel i, indtil konsistens er som modellervoks.

Tip: Vil du farve massen i forskellige farver, så vent med frugtfarven til at starte med. Ælt alle øvrige ingredienser sammen, del modellervoksen op og ælt frugtfarven ind i, inden massen køler af.

Holdbarhed: Ca. en måned i køleskab (med vinsyre) og ca. tre måneder (med vinsyre). Opbevaring i tætsluttende frostpose.

Du kan også købe færdigt modellervoks her.

Skal du ud og køre langt med ungerne? Så har vi den perfekt underholdning til turen.

Print vores bilbingo plade her.

Psst.. Vi har også lavet en tom plade - så kan du eller børnene selv udfylde pladen med det du tror I ser på turen.

Børnene skal krydse af hver gang, de ser noget fra bingopladen på turen. 

TIP: Laminér pladen og brug whiteboardmarkers. På den måde kan pladen bruges flere gange.

God tur!

 

Byg det højeste tårn af LEGO!

Hvem kan bygge det højeste LEGO tårn på 1 minut – børnene eller forældrene? ;-)

Alle i familien kan dyste imod hinanden. Man spiller én mod én, og man skal bygge det højste tårn på 1 minut.

Det skal i bruge:

  • LEGO-klodser
  • LEGO-plade som underlag (der skal kunne bygge på den)
  • Et stopur

 

Pssst. Hvis dit barn er vild med LEGO Duplo og elsker at tegne, så kan du også downloade de fineste LEGO Duplo tegneark, som I kan farvelægge sammen.

Få andre gode idéer til sjove LEGO-lege i videoen her:

Det er TOP hyggeligt at samle puslespil!

Find puslespillene frem, og saml hele familien til nogle udfordrende og hyggelig timer. At lægge puslespil kan være sjovt, beroligende og det kan også være med til a tsætte gang i udvkilingen. 

Pssst .. Hvis det bliver for nemt at samle, kan I dyste mod hinanden og se hvem der får samlet mest af puslestpillet på tid.

Se vores udvalg af puslespil her.

Lav dine egne rullinger

Kalder alle kreative sjæle!

Skal du lave en sød mariehøne eller et sjovt fantasidyr?

Det skal du bruge:

  • Tomme toiletruller
  • Karton/pap/papir
  • Lim
  • Saks
  • Tusser
  • Glimmer, glitter, sugerør, piberensere .. alt hvad krea-kassen gemmer på kan bruges.

 

Sådan gør du:

Du kan enten male og tegne direkte på toiletrullen eller klippe motiver ud der skal limes på.

- Kun fantasien sætter grænser!

Psst .. Hvad skal din Rulling hedde? Og hvad er den god til?

 

Leg med rullingerne

Når rullingerne er lavet, kan de bruges til en masse fantasifuld leg. Hvad med at lave et lille skuespil med dem eller et sangshow?

Hvem kan huske flest ting?

Gem 10-12 små ting fra jeres hjem under et viskestykke

- hvem der kan huske flest ting?

Det skal du bruge:

  • 10-12 små ting fra hjemmet.

(eksempler på ting i kan bruge: ske, gaffel, bamse, sok, æble, fyrfadslys, avis .. alt i kan finde og som ikke fylder alt for meget kan bruges)

  • Et viskestykke.

 

Sådan gør du:

Vælg en person der finder alle tingene. Læg tingene ved siden af hinanden på bordet og læg viskestykket over.

Aftal nu at de andre har f.eks. 30 sekunder til at kigge på alle tingene og huske dem. Efter 30 sekunder lægges viskestykket over tingene igen.

Nu skal de andre skiftevis nævne en ting de så under viskestykket. Gætter man forkert er man ude af legen.

Brug tiden med familien på brætspil!

Find snacks og saftevand frem, og skru op for hyggen sammen med familien til mange timers sjov, leg og latter med jeres favorit brætspil.

Se vores udvalg af brætspil til hele familien.

Tag legen med udenfor!

Lad os rykke legen udenfor! - Se vores store udvalg til udendørs leg her

 

Hvem kan hoppe højest på trampolinen?

Har du en trampolin i haven er det oplagt at lade børnene brænde noget krudt af her. Trampoliner får pulsen op og bidrager til mange timers underholdning. Derudover styrkes barnets balanceevne, koordination og motorik.

I vores sortiment finder du både mini-trampoliner, store trampoliner og tilbehør. Se alle trampolinerne online.

 

Hvem kan bygge det højeste sandslot?

Er der noget hyggeligere end at lege og bygge med sand i sandkassen? Find spande og skovle frem og lad legen begynde. I sandkassen kan der bygges, skovles og leges i mange timer. Du kan f.eks. konkurrere mod børnene - hvem bygger det højeste sandslot? Eller hvem bygger det flotteste sandslot? Find sten, grene, blomster og blade og pynt jeres slot.

Se vores udvalg af sandkasser og tilbehør.

 

Hvem vinder?

Når legen rykkes ud, er det oplagt at finde havespillene frem og dyste imod hinanden.

Skal I dyste alle mod alle? Eller børnene mod de voksne? Hvad med at dyste i stigegolf, stangtennis, kongespil eller kroket? Hvis I er i tvivl om reglerne til de forskellige havespil, så finder du dem nedenfor. Du kan også finde en rulle sorte sække frem og lave sækkeløb i haven, lege ta' fat eller spille fodbold. 

Du finder endnu flere idéer til udendørs aktiviteter i vores guide her. 

Tag på eventyr i BRs magiske legeverdner 

Hvis I trænger til at komme lidt væk fra huset, hvis det regner, eller hvis børnene bare gerne vil have en magisk oplevelse - Så kom og besøg BRs magiske legeverden i din nærmeste BR. Oplev det magiske hav, den magiske skov, den magiske planet eller noget helt fjerde. Alle BRs legeverdner rundt i landet er forskellige, så I kan sagtens besøge flere steder, hvis I skal på tur rundt i landet med familien!