365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 500,-
Ønskeliste
Din kurv

Idéer til nem ansigtsmaling

Lær at lave nem ansigtsmaling på børn

Ved du hvad det bedste er? En farlig tiger, en magisk enhjørning, en smuk Elsa prinsesse eller hvad med en sej dinosaur? Med ansigtsmaling fra BR.dk kan du blive det hele! Vi hjælper dig - Lær at lave nem ansigtsmaling til børn i guiden her. 

 

Ansigtsmaling tiger 

"Grrr grrr!" En farlig tiger har striber, knurhår, snude og en flot orange-gul farve. Se med her, hvor vi giver dig en Step by step-guide til, hvordan du laver den flotteste tiger ansigtsmaling. 

Step 1

Mal med en gul-hvid farve omrking næsen - op mod panden og ud mod kinderne. Resten af ansigtet males orange. Mal med pensel eller eller dup med en svamp. Det er som regel nemmes at udtone farverne ved at duppe.  

Step 2

Skyl penslen eller tag en nu i brug. Det er vigtigt, at penslen ikke er for tyk, så du kan lave nogle tynde striber. Dyp penslen i sort farve og mal tre knurhår over læben og ud mod kinderne. 

Step 3

Du fortsætter med den sorte farve og maler nu striber over kinderne, ved næsen, på hagen, i panden og lige over øjnbrynene. Til sidst maler du den sorte snude og vupti - en stærk, vild og farlig tiger!

Ansigtsmaling dinosaur

"Wraaaaarr!" - Hvilken dinossaur er din yndlings? En ildspydende T-Rex måske? Lær, hvordan du kan blive malet som en sej dino! 

Step 1

Brug en svamp til at duppe på øjnlåget og hele vejen rundt om øjet med en lysegrøn farve. Har du ikke en svamp, kan du også bruge en pensel. 

Step 2

Find en pensel frem og mal mørkegrønne takker ud fra. Rengør penslen og mal to horn på takkerne med hvid farve. 

Step 3

På med dragten og du er klar til en dag i Jurassic Park! Pst! Det er en god idé, at lave begge øjne samtidig, så du maler lysegrønt på begge, så mørkegrønt og så hvidt.

Ansigtsmaling Elsa 

Hvem vil ikke gerne være prinsesse for en dag? Bliv malet som Elsa fra Frost og lev dig ægte ind i rollen som en eventyrlig prinsesse! Se med her.

Step 1

Først maler du med blå henover øjnlåget. Fortsæt ud fra øjet og mal også lidt op i panden samt ned mod kinden. Gør det på begge øjne. 

Step 2

Nu skal du have gang i den hvide farve. Sørg for at penslen er helt ren. Mal fine streger og former ovenpå og i forlængelse af den blå farve, du lige har malet. 

Step 3

Tilføj små hvide stjerner og prikker i panden og på kinderne - de behøves ikke sidde helt identisk på begge sider af ansigtet. Og voila! En smuk prinsesse!

Ansigtsmaling enhjørning

Der er ikke noget så eventyrligt, som en magisk enhjørning! Men hvordan maler man lige en enhjørning med ansigtsmaling? Det er noget med alle regnbuens smukke farver og ja... Det kan faktisk gøres ret nemt! Se med her: 

Step 1

Mal omridset af en sky med en hvid pensel på den ene kind. Udfyld herefter skyen med hvid farve - enten med penslen eller en svamp. 

Step 2

Tegn en streg, der buer fra skyen og op til midt på panden. Tegn en ny streg ved siden af osv. Sørg for, at penslen er helt ren, når du skifter til en ny farve. 

Step 3

"Tadaaa!" På med udklædningen, og så er du en magisk enhjørning! Det var slet ikke så svært at komme til at ligne en enhjørning :) 

Andre idéer til ansigtsmaling

  • "Miiaaauw" - med en sort snude og sorte knurhår kan du blive forvandlet til den sødeste kat på nul komma fem. 
  • "Stur stur nummer!" - en rød næse, røde læber og lidt hvidt om øjnene og vupti, så er du klar til klovnestreger! 
  • "Marie Marie Marolle" - Med rød maling i hovedet og sorte prikker er du klar til at flyve op til vor herre og bede om godt vejr i morgen!

Nu har du hovedet fuld af idéer - Har du også de ting, du skal bruge til at komme igang med ansigtsmaling?

 

Det skal du bruge til ansigtsmaling

  • En eller flere pensler
  • Et glas vand (til at rense penslen, når du skifter farve)
  • Ansigtsmaling
  • Eventuelt en svam til at duppe med

Halloween ansigtsmaling

Få verdens mest uhyggelige Halloween som et gyseligt græskar, et skræmmende skelet, en hæslig heks eller en væmmelig vampyr. Følg vores step by step guides til halloween ansigtsmaling her. 

Stort udvalg af udklædning

Hvad er Elsa uden sin smukke blå prinsessekjole? Tag til bal på slottet i en ægte prinsessekjole eller find lige det kostume, der gør din leg til verdens bedste leg! Uanset om det er til hverdag, fastelavn eller Halloween, finder du din udklædning her på BR.dk