Månedens bog | Legetøj fra BR
Luk vinduet

Nyt login til alle Club BR-medlemmer!

Er du allerede medlem af Club BR?
Klik på Opret digitalt login for at forny dit Club BR-medlemskab.

Ikke medlem af Club BR endnu?
Klik på Opret digitalt login for at melde dig ind i Club BR. 

Hvis du allerede har gennemført opgraderingen, skal du bare klikke på Log ind for at få adgang til din Club BR-familie.

Opret digitalt login
Log ind
Log ind med e-mailadresse
Eller mobilnummer
Der opstod en fejl, da du prøvede at logge ind. Prøv igen.

Aktivering mislykkedes. Prøv igen, eller bestil en ny aktiveringskode.
*Vi vil ikke kontakte dig, medmindre du giver os tilladelse til det.
Albert
0
267gold coins

Ønskeliste
  • Fri fragt ved køb over 600 kr.
  • 365 dages returret

Læs højt ...

I BR elsker vi at læse bøger, og vi ved, hvor vigtigt det er, at børn får læst bøger højt lige fra de er helt små, og indtil de selv lærer at læse. Derfor har vi udvalgt en lang række bøger, som vi mener kan være med til at udvikle dit barns fantasi og læselyst. Højtlæsning er ofte en hyggelig stund, både for børn og voksne, og vores bøger egner sig særligt til børn i alderen 0-6 år. Vi har et stort udvalg i butikkerne og endnu flere titler her på BR.dk.

Månedens bog i januar: Åbn ikke denne bog

Er du nysgerrig? Denne bog er et perfekt valg, hvis du er på udkig efter en bog, som vil få dit barn til at grine, og som han eller hun vil elske at læse. I bogen er der et monster, der truer og råber og siger, at du IKKE må læse denne bog, men det er bare for sjovt og spændende til at lade være med at bladre videre. Se, om du kan lade være ...

Vi har stillet forfatteren og komikeren Andy Lee et par spørgsmål om hans nye bog:

Hvordan fik du idéen og inspirationen til at skrive bogen?

Min nevø, George, betyder rigtig meget for mig. Jeg ville gerne give ham den bedste fødselsdagsgave nogensinde, da han fyldte 1 år – og hvad kunne være bedre end at skrive en bog? Jeg kontaktede min ven Michael Hordan, som er chef for Lake Press, for at høre, om han kunne trykke et enkelt eksemplar, som jeg kunne give til George.  Derefter var det nærmest en sneboldeffekt.  Michael spurgte mig, om Lake Press måtte udgive bogen i Australien.  Det sagde jeg 'ja' til, så længe det var en hemmelighed, og jeg kunne give bogen til George, før den udkom.  Sådan gjorde vi så.  Vi fik trykt 20 forhåndseksemplarer af bogen og stillede et display op i en boghandel.  Jeg tog min søster og George med derhen på Georges fødselsdag, og de fik øje på bogen!  Det var et fantastisk øjeblik.  Og derefter blev bogen udgivet i Australien.

Og hvorfor konceptet med, at man ikke må bladre videre til næste side?

Jeg kan tydeligt huske, når jeg læste bøger som barn og den forventning og spænding, jeg følte, hver gang jeg vendte en side.  Så det at lave en bog, hvor man fik besked på ikke at bladre videre, virkede som en fantastisk måde at udnytte den spænding på! 

Hvad synes du om, at bogen er blevet udgivet over hele verden og nu også kan købes i BR i Danmark, Norge og Sverige?

Jeg er så glad og overrasket over, at min bog, som kun var beregnet til at blive læst for min nevø, nu er tilgængelig for børn over hele verden.  Det havde jeg aldrig forventet, og jeg kan næsten ikke tro det – at børn fra så mange forskellige kulturer og så mange forskellige, fjerne lande læser mine ord.  Jeg betragter mig selv som komiker, men nu bliver jeg måske nødt til også at se mig selv som forfatter. Jeg har svensk-australske venner,  og de kan næsten ikke tro, at deres ven nu er en offentliggjort forfatter i Danmark, Norge og Sverige!  Så mange tak for det!

Image

  Beregner fragtpris... Du betaler kun én fragtpris: fragten for én stor og tung vare.

Månedens bog i december: PAW PATROL aktivitetsbog

Denne måneds bog er helt perfekt til førskolebørn, som elsker de søde redningshunde fra Paw Patrol, som altid er klar til at rykke ud og hjælpe, når nogen er i nød. Med bogen her får du ikke kun en bog, men også 12 figurer og en legemåtte til timevis af sjov leg.

Vi har spurgt 4-årige Andrea, hvad hun synes om bogen.

Hvad handler Paw Patrol om?
Ryder er chefen, der bestemmer, hvilken hundehvalp, der skal tage sig af hvilke problemer.

Hvem er din favorit i Paw Patrol?
Sky, altså pigen. Hende kan jeg godt lide. Marshall er også god, for han kan sprøjte med vand, og Chase, fordi han har masser af seje ting, og han kan skyde.

Hvad synes du om bogen?
Jeg kan godt lide, at der er figurer med bogen, for jeg kan godt lide at lege, mens mor læser historien. I historien har Ryder ikke brug for så mange hvalpe til redningsoperationen, men det er okay, for så leger jeg bare, at de løser andre opgaver.
Image

  Beregner fragtpris... Du betaler kun én fragtpris: fragten for én stor og tung vare.

Månedens bog i juli: SOY LUNA - MIN HEMMELIGE DAGBOG

Har du hørt børnene tale om pigen Soy Luna?

Soy Luna er den nye tv-stjerne i sin helt egen tv-serie, der kører på Disney Channel. Hun er en sød og talentfuld teenager med hjertet på rette sted. Hun er ambitiøs, viljestærk og har en stor passion for at køre på rulleskøjter og danse. Og så er børnene helt vilde med hende.

Heldigvis kan de nu lære endnu mere om hende i denne måneds bog, Soy Luna – min hemmelige dagbog, hvor vi følger hendes hemmelige tanker og følelser.

En bog fyldt med liv og underholdning

Vi har fundet en navnetvilling og spurgt hende, hvad hun synes om bogen. 

Luna: ”Jeg elsker at læse i min Soy Luna-bog, for den gør mig i godt humør. Luna er ret fantastisk og kan gøre alt på sine rulleskøjter. Jeg ville virkelig gerne være lige så god som hende til at danse og køre på rulleskøjter.

Det er en sjov og anderledes bog med masser af gode billeder og nye udtryk.”

Hendes mor tilføjer: ”Soy Luna-bogen lige i øjet i forhold til tweens og teenagere. Det er et univers fyldt med følelser, bekymringer, usikkerhed og glæde – alt det, man går igennem i den alder. Som forælder kan jeg godt lide, at min datter lærer, at hun ikke er alene med sine tanker, og hun lærer også noget om at være passioneret omkring noget og følge sine drømme.

Det er en bog fyldt med liv og underholdning – både med hensyn til farver, design og sprog, og den fanger både min og min datters opmærksomhed.

Det er rigtig god læsning for teenagere!”


Image

  Beregner fragtpris... Du betaler kun én fragtpris: fragten for én stor og tung vare.

Månedens bog i oktober: LYT TIL LØVEN - YOGAREMSER FOR BØRN

Kan du stå i Bjerget, gå op i Hunden, ned i Krokodillen, strække ud i Elefanten, balancere i Flyveren og sidde i Sommerfuglen?
Bogen præsenterer 40 inspirerende yogaøvelser for børn - tegnet og fortalt, så alle kan være med. Til hver øvelse hører et dyr og en remse samt forklaringer og gode råd til de voksne. Der er timers sjov og aktivitet i bogen, som samtidig understøtter barnets udvikling, kropsbevidsthed og naturlige talent for stilhed og koncentration.

Bogen med yogaøvelser i børnehøjde er til børn i alle aldre.

Se præsentationen af den fine yogabog i filmen, og se Evolet vise nogle af hendes favoritter.

Håndklæde og drikkedunk i filmen følger ikke med bogen, men BR har et stort udvalg af begge dele i butikkerne.


Video Image

  Beregner fragtpris... Du betaler kun én fragtpris: fragten for én stor og tung vare.

Månedens bøger september: LAV MAD MED DE MINDSTE og BAG MED DE MINDSTE

Det er aldrig for tidligt at invitere børnene med i køkkenet, når der skal kokkereres og bages. Det giver masser af kvalitetstid, og interessen for madlavning bliver kun større, når de små poder selv får lov til at skrælle, skære og blande.

September måneds bøger er kogebøger skrevet i børnehøjde, så hele familien kan samles i køkkenet. Mette Oxenbøl Nonbo, forfatteren bag bøgerne, har udformet bøgerne, så børnene let kan lave maden. Opskrifterne er nemme og hurtige, og så består de primært af små tegninger, der gør det nemt for børnene at genkende ingredienser, redskaber og mængder.

Vi tog en lille snak med Mette Oxenbøl Nonbo om idéen bag bøgerne og den gode modtagelse, som de har fået af både børn og voksne.

Hvordan opstod idéen til de to bøger?

Inspirationen til kogebøgerne stammer helt tilbage fra min egen barndom og besøgene hos mine kusiner.

- Min tante Anna havde lavet nogle opskrifter med tegninger til, så vi kunne se hvad og hvor meget, der skulle i retterne. Så når vi børn var i køkkenet, havde vi en følelse af, at vi lavede det hele selv. Det var næsten som om, vi var alene i køkkenet, men det var vi selvfølgelig ikke. Derfor hedder mine bøger også »Bag MED de mindste og Lav mad MED de mindste«.

Da vi fik vores datter Josephine, begyndte hun som lille at lave mad sammen med os. En dag læste jeg en opskrift igennem for hende, hvorefter hun førte sin lille finger hen under teksten og ”læste” med. Sådan fik jeg ideen til at lave en bog med opskrifter, som børn selv kan ”læse”.

Hvordan er bøgerne blevet taget imod af børn og deres forældre?

Jeg har haft mange gode oplevelser. I det hele taget er det bare fantastisk, at børnene tager så godt imod bøgerne, for det er jo dem, det drejer sig om. Der er så mange forældre, der er vendt tilbage og har fortalt, at deres børn ”vokser”, når de selv står der i køkkenet og kokkerere.

En mor fandt mig på Facebook og skrev til mig, at hendes søn led af dårligt selvværd, men at han strålede, så snart han gik i køkkenet og lavede mad ud fra tegningerne. Her følte han sig dygtig, fordi han selv kunne lave mad. Han var 8 år og ordblind. Der kunne jeg mærke, at jeg blev virkelig glad indeni. Tænk at en mor tog sig tid til at takke mig, det rørte mig dybt.

Jeg elsker at se børn være i køkkenet. For de vil så gerne, man skal bare give dem tid og ikke mindst plads. Det bliver bestemt ikke snorlige, men det er lavet med entusiasme og stolthed. Det var derfor, jeg lavede bøgerne.

Image

  Beregner fragtpris... Du betaler kun én fragtpris: fragten for én stor og tung vare.

Månedens bog i august: FIND DORY – Minibiograf: Eventyrbog og filmprojektor

Tag på et spændende eventyr med Dory, Nemo og Marvin. Dory er blevet væk fra sin familie, men vennerne hjælper hende. Det er nemmere sagt end gjort, og først da de har overvundet blæksprutten Ingvar, bliver Dory genforenet med sin familie. Undervejs møder de mange nye venner – og de bliver alle sammen klogere på, hvad det vil sige at være en familie.


Bogen giver barnet en engagerende og interaktiv læseoplevelse, for