BR sponsorerer SOS-børnebyerne
Når du køber hunden Lucky eller Lulu, hjælper du forældreløse børn sammen med SOS-Børnebyerne. Halvdelen af hundens pris - altså 25 kr. - går til SOS-børnebyernes arbejde.
Fætter BR støtter SOS Børnebyernes arbejde i Nanchang i Kina. I Kina bor der 1,3 milliarder mennesker; det svarer til en femtedel af verdens befolkning. De 342 millioner er børn, som hovedsagelig kommer fra landet. I mange områder efterlades børnene alene, fordi forældrene rejser væk for at arbejde, og myndighederne kan ikke hjælpe dem alle. For de børn, der står uden familie, træder SOS Børnebyerne til.
111 børn har fået et nyt hjem og en familie i SOS-børnebyen Nanchang. De 12 SOS-familiehuse, der er i Nanchang, er barndomshjem for børnene. Her tager en SOS-mor sig af dem, og børnene bliver hinandens søskende. Familiehusene er nøjagtig lige som andre hjem, som vi kender dem: Et sted, som børnene altid kan vende tilbage til.
Køb hunden Lucky eller Lulu, og vær med til at give børnene en bedre fremtid.
Hvem er SOS-Børnebyerne?
SOS-Børnebyerne er en international organisation som i 60 år har hjulpet forældreløse børn. I SOS-børnebyerne får børnene en tryg opvækst i en kærlig familie, en uddannelse og en fremtid så de kan klare sig selv som voksne.