Fortrolighed

Denne fortrolighedspolitik beskriver hvordan vi behandler dine oplysninger når du besøger og handler på BR.dk.

TOP-TOY A/S. Roskildevej 16, 4030 Tune, beskytter dine personoplysninger, og når vi indsamler og behandler dine personoplysninger, handler vi i overensstemmelse med persondataloven. Vi er ansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger, som er indsamlet på BR.dk, og vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter, medmindre det er nødvendigt for at kunne tilbyde dig en tjeneste, og denne videregivelse i øvrigt er i overensstemmelse med dansk ret.

Hvilke oplysninger indsamler vi?

Når du afgiver en ordre

Vi har brug for dit navn, din adresse, din e-mail-adresse, eventuelt alternativ leveringsadresse, dit kreditkortnummer og kortets udløbsdato. Dette giver os mulighed for at behandle og ekspedere din ordre og holde dig underrettet om din ordrestatus. Vi har også brug for dit/dine telefonnummer/telefonnumre så vi eventuelt kan kontakte dig personligt.

Oplysningerne vedrørende din ordre opbevares af TOP-TOY A/S i op til 5 år fordi bogføringsoplysninger ifølge den danske bogføringslov skal gemmes i 5 år.   

Vores partner til ekspedition og ordrer, Prime Cargo, opbevarer dine personoplysninger i op til 360 dage for at kunne ekspedere din ordre.

Club BR

Når du tilmelder dig som medlem af Club BR, skal vi have oplyst dit barns navn, dit navn, din adresse, din e-mail-adresse, barnets køn, alder og fødselsdato. Hvis du ønsker det, kan du også samtykke til at modtage nyhedsbreve fra BR. Vi sender både generelle nyhedsbreve og nyhedsbreve til specifikke grupper.

Som medlem af Club BR og modtager af vores nyhedsbreve får dit barn nogle gange mulighed for at deltage i konkurrencer. For at kunne deltage har vi for det meste brug for at få oplyst dit medlemsnummer til Club BR, din adresse, din e-mail-adresse og dit telefon- eller mobiltelefonnummer.

Oplysninger indsamlet i andre situationer

Ud over dine personoplysninger indsamler vi også oplysninger om dig, når du går ind på vores websted: f.eks. din computers IP-adresse og hvilket websted du kom fra, inden du gik ind på vores websted. Vi benytter cookies til søgeoptimering og til at indsamle statistik om trafikken på webstedet og vores kunders aktivitet – f.eks. til at give dig og os oplysninger om dine besøg eller køb på webstedet. Du kan slette cookies via browsermenuen (Internet Explorer) under Funktioner og Internetindstillinger.

Hvordan bruger vi dine oplysninger?

TOP-TOY A/S beskytter din integritet, og vi handler i overensstemmelse med persondataloven. Vi behandler alle de personoplysninger du oplyser til os fortroligt og bruger dem primært til at ekspedere ordrer og subsidiært til at få adgang til dine tidligere køb samt til at give dig den bedste købsoplevelse.

Hvis du er medlem af Club BR, registrerer vi dine køb, når du anvender dit Club BR-kort. Vi registrerer hvor og hvornår Club-BR- kortet er brugt, hvilke produkter der er blevet købt, og til hvilken pris. Vi bruger disse oplysninger til at danne din indkøbsprofil. Alle Club-BR medlemmer har en sådan profil. Du kan se din indkøbsprofil ved at logge ind på din personlige Club BR-side.

Oplysningerne om alle Club BR-medlemmer og deres køb bruges desuden til at få en generel viden om forbrugeradfærd, til at udvikle Club BR, til at udvikle vores varesortiment og service samt til udarbejdelse af markedsanalyser.

Derudover vil vi muligvis bruge dine personoplysninger til at kommunikere med dig i forbindelse med din ordre, til opbevaring af dokumenter, til overordnede markedsundersøgelser (hvorfor de anonymiseres), til at spore aktivitet på vores websted, til at offentliggøre tendenser og/eller forbedre brug og indhold. Vi bruger ikke dine personoplysninger til markedsføringsformål, medmindre du har samtykket til det.

Hvem har adgang til oplysningerne?

De indsamlede oplysninger er kun tilgængelige for TOP-TOYs wepshopafdeling og TOP-TOY A/S’ partner til ekspedition af ordrer, Prime Cargo, og betalingsselskabet DIBS. Prime Cargo opbevarer dine oplysninger i op til 360 dage, og følgesedlen, der er vedlagt din forsendelse, opbevares i papirudgave i op til 30 dage.

Oplysninger om medlemmer af Club BR er også tilgængelige for alle medarbejdere i BR-butikkerne så de kan hjælpe medlemmer som besøger vores butikker.

Vi bruger andre selskaber til at yde tjenester på vores vegne, som f.eks. lager, forsendelse og levering, besvarelse af kundehenvendelser vedrørende produkter eller tjenester, fremsendelse af breve og e-mails, analyse af data og behandling af kreditkortbetalinger. Vi videregiver kun de oplysninger som disse selskaber skal bruge for at kunne levere den pågældende tjeneste, og de må ikke bruge disse oplysninger til andre formål.

Vi beskytter dine personoplysninger

Både vores partner som hoster web shop-serveren, og vores betalingspartner DIBS benytter Security Socket Layer teknologi(SSL) som er et af de mest sikre systemer til online-bestilling. Det giver mulighed for kryptering af dine personoplysninger som f.eks. dit navn og din adresse samt fortrolige personoplysninger såsom kreditkortoplysninger.

For at sikre at dine personoplysninger ikke bliver videregivet til uvedkommende, er alle datatransmissioner krypteret.

De oplysninger der benyttes til levering af dine køb (navn, adresse, alternativ leveringsadresse og e-mail-adresse), er ikke krypteret, men er kun tilgængelige for TOP-TOY A/S og Prime Cargo og kræver brugernavn og adgangskode.

Oplysningerne om dine køb som fremgår af din ordrebekræftelse og på ordresiden, er kun tilgængelige for dig via URL’en i e-mailen med ordrebekrræftelsen som du modtager når din ordre er afsendt.

Hvordan kan du få adgang til, ændre eller fjerne oplysninger?

Du har i henhold til persondataloven ret til indsigt i de indsamlede oplysninger og ret til at gøre indsigelse overfor behandlingen af oplysningerne. Du har også krav på at få urigtige oplysninger rettet eller slettet.

Ønsker du at ændre dit medlemskab af Club BR eller helt at fravælge modtagelse af materiale fra Club BR, skal du underrette os om det ved at ændre dine indstillinger i “Min profil” på BR.dk, eller ved at klikke på linket i vores nyhedsbreve for at fravælge den pågældende tjeneste. På grund af tidsplanen for e-mail-udsendelser vil du muligvis stadig modtage e-mail-kommunikation som allerede er ved at blive udarbejdet. Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab af Club BR, skal du sende en e-mail med din opsigelse til club@br.dk.

Hvis du vil have adgang til dine registrerede oplysninger, bedes du kontakte vores kundeserviceafdeling(kundeservice@br.dk), som er klar til at hjælpe dig. De gemte oplysninger indeholder ikke betalingsoplysninger såsom kreditkortnumre, og vi udveksler ikke dine personoplysninger med tredjeparter medmindre formålet alene er at ekspedere din ordre.

Denne Fortrolighedspolitik er sidst opdateret den 15. februar 2012.

Godkendt af e-handelsfonden
American Express  Dankort Diners Club JCB Maestro Mastercard PayPal Visa Electronic Visakort